Gå videre til hovedindholdet

Matias Faldbakken - en bombe i nordisk litteratur


Forleden kom jeg endeligt igennem den sidste side i Matias Faldbakkens trilogi Skandinavisk Misantropi, hvor den tredje roman hedder Unfun, og de to første The Cocka Hola company og Macht & Rebel. Dermed har jeg vel læst alt, hvad Faldbakken indtil videre har skrevet, når man dertil lægger Snort Stories og en række mere løse artikler og tekster, og jeg glæder mig umådeligt meget til at skrive mere indgående om dette forfatterskab. Jeg har en masse ideer, som jeg håber, at jeg ved senere lejligheder får mulighed for at udfolde. Her vil jeg blot råbe HURRA.

Som pejling af, hvor litteraturen og måske i højere grad romanen er på vej hen, kunne Faldbakkens trilogi være eksemplarisk. Jeg har ved adskillelige lejligheder brugt romanerne som en sådan pejling, for i disse fornemmer man både Hoeullebecq, Easton Ellis plus en masse andre forfattere, og ja presset fra de nye medier, alle mulige ting, det engelske sprog (Unfun er næsten halvvejs skrevet på engelsk), der gør at romanerne bliver sprængfarlige cocktails, der ligesom har absorberet sin tid. At romanerne dertil er udgivet under pseudonymet Abo Rasul, som efter sigende skulle betyde budbringeren (correct me if I'm wrong!), gør blot hele spillet endnu mere elegant. Her kommer der en forfatter (ind fra højre), som vel primært har fungeret som billedkunstner og placerer en veltilrettelagt terrorbombe i den nye nordiske litteratur. Det er dæleme godt gået.

Nu har jeg naturligvis ikke læst alle danske og svenske romaner i de seneste par år, men af dem jeg faktisk har læst, forekommer Matias Faldbakkens mig at være de mest interessante. Det er ærgerligt, at kun Macht & Rebel indtil videre er oversat til dansk.

Desuden er et stunt som det her, jo ret opfindsomt. Faldbakken rev en hel hylde af bøger ned på et bibliotek og lod dem ligge - til stor irritation for bibliotekarerne og boglånerne, men som handling betragtet, ganske interessant, idet Faldbakken knytter dette til en misologi, som jo i den grad også er på færde i romanerne.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...