Forleden kom jeg endeligt igennem den sidste side i Matias Faldbakkens trilogi Skandinavisk Misantropi, hvor den tredje roman hedder Unfun, og de to første The Cocka Hola company og Macht & Rebel. Dermed har jeg vel læst alt, hvad Faldbakken indtil videre har skrevet, når man dertil lægger Snort Stories og en række mere løse artikler og tekster, og jeg glæder mig umådeligt meget til at skrive mere indgående om dette forfatterskab. Jeg har en masse ideer, som jeg håber, at jeg ved senere lejligheder får mulighed for at udfolde. Her vil jeg blot råbe HURRA.
Som pejling af, hvor litteraturen og måske i højere grad romanen er på vej hen, kunne Faldbakkens trilogi være eksemplarisk. Jeg har ved adskillelige lejligheder brugt romanerne som en sådan pejling, for i disse fornemmer man både Hoeullebecq, Easton Ellis plus en masse andre forfattere, og ja presset fra de nye medier, alle mulige ting, det engelske sprog (Unfun er næsten halvvejs skrevet på engelsk), der gør at romanerne bliver sprængfarlige cocktails, der ligesom har absorberet sin tid. At romanerne dertil er udgivet under pseudonymet Abo Rasul, som efter sigende skulle betyde budbringeren (correct me if I'm wrong!), gør blot hele spillet endnu mere elegant. Her kommer der en forfatter (ind fra højre), som vel primært har fungeret som billedkunstner og placerer en veltilrettelagt terrorbombe i den nye nordiske litteratur. Det er dæleme godt gået.
Nu har jeg naturligvis ikke læst alle danske og svenske romaner i de seneste par år, men af dem jeg faktisk har læst, forekommer Matias Faldbakkens mig at være de mest interessante. Det er ærgerligt, at kun Macht & Rebel indtil videre er oversat til dansk.
Desuden er et stunt som det her, jo ret opfindsomt. Faldbakken rev en hel hylde af bøger ned på et bibliotek og lod dem ligge - til stor irritation for bibliotekarerne og boglånerne, men som handling betragtet, ganske interessant, idet Faldbakken knytter dette til en misologi, som jo i den grad også er på færde i romanerne.
Kommentarer