Det litterære Norge rykker, og det er jo fedt, læs mere her. Men gør det litterære Danmark ikke også det? Den udvikling med små alternative forlag, litterære arrangementer og nye tidsskrifter har den ikke været undervejs i DK igennem flere år? Jeg tænker fx på Anblik, på Apparatur, på Koordinat, på Litteraturen på Scenen, på bogfestivalen Verbale Pupiller, på piratoplæsning, på de mange nye litterære blogs, ja ikke mindst på hele Ø.K.-bevægelsen før og sammen med det... ja, jeg spørger bare? Artiklen i Information siger ikke eksplicit, at DK ikke rykker, men ligger det ikke som en implicit forudsætning i den? Det er egentlig ikke for at kritisere artiklen, for det er jo cool, at Informeren har blik for sådanne ting og i det hele taget, at den skaber rum og plads for dette i DK via sin net-sektion. Mere af det tak.
Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...
Kommentarer