Jeg er træt af at være sur og af at være litteraturens skrappe vogter, men når det sker på ordentlige betingelser, er det nu meget sjovt alligevel - i hvert fald den dialog der risikerer at opstå. Og apropos, så havde jeg en udmærket, venskabelig og lærerig mailveksling med Klaus Wivel ovenpå mit læserbrev i Weekendavisen sidste uge. Wivel var måske lidt upræcis, når han brugte ordet "faglitteratur", ligesom jeg var alt for overfortolkende mht. hans brug af ordet "humanistisk". Jf. mit indlæg andetsteds på bloggen. Men jeg synes, at (skøn)litteraturen bliver skudt urimelige ting i skoene for tiden og sammenlignet med ting, som den ikke kan sammenlignes med, når man spørger til kvaliteten, ofte ud fra et snævert krav om virkelighedsrelevans. Fiktionen skal og kan ikke konkurrere med virkeligheden. Forestiller man sig fx en bog om et autentisk fortalt ophold i en kz-lejr og en fiktiv bog om det samme, så blegner den sidste jo i forhold til den første og af indlysende...

Jeg har et længere svar til Peter Nielsens udmærkede litteraturklumme , hvor han argumenterer for Kalak , hvis man skulle være interesseret. Ikke fordi jeg gider at diskutere den bog mere, men fordi jeg stadig synes, at diskussionen om litterære kriterier er interessant i forhold til mange af de bøger, der udgives i dag. Det er svært, synes jeg, og man må sikkert udsætte sine kriterier for en konstant revision, takket være litteraturens genreopbrud, dens brug af dokumentarisk stof osv. Jeg er slet ikke sikker på, at jeg vurderer Kalak ud fra de rigtige kriterier og har sikkert misforstået meget undervejs, men uden en diskussion kommer man jo aldrig videre.

Jeg holder ikke Weekendavisen , men på Infomedia faldt jeg over denne kommentar fra Klaus Wivel den 28/12-2007. Wivel roser faglitteraturen for at være nyskabende og for at give sultne boglæsere det, de gerne vil have. Han støtter sig til Todorovs noget aparte og tvivlsomme anfald imod litteraturen og ser en tendens, der spejles i læsernes valg de seneste år i forhold til Weekendavisens litteraturpris. Faglitteraturen har været ringeagtet, mener han, i forhold til fx romanen, men nu sker der noget nyt. Lad mig citere lidt: "Med Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden , Morten Sabroes Du som er i himlen og Kim Leines Kalak er det tvivlsomt, om den tendens bliver brudt i år. Jo, både Knud Romer Jørgensen og Kim Leine kalder deres bøger romaner, men når de har omtalt dem i interviews, har de ikke ladet nogen i tvivl om, at det er deres eget livs historie, de har trukket på. DET er en gammel, humanistisk ide, at det er inden for digterkunsten, at man skal søge sandheden. Kun fant...

Gad vide hvem eller hvilken maskine, der skriver denne spam-meddelelse, som jeg nu flere gange har fået ind af mailsprækken? Det er noget gebrokkent.... og ville gode gamle Gilles Deleuze bifalde en sådan minoritetsbrug af sproget? En til overmål stammende tekst ; - ) "Vi er bedrøvelig hen til på gensyn gå i stykker men vi kende jer lige disse nyhedsbrev altså her ovre er sig nemlig jeres gennemlæsning. Behage sende os hvilken som helst tilbagemelding du har angående disse hen til den email henvende nedenstående. Vi velkommen al tilbagemelding og en nok så interesseret i hørelse hvad du har hen til sige omkring vor produkter."

"Den svaghed for at nævne tingene ved navne og tro, at det betyder noget, har forfulgt os siden paradisets tid og har i samme tidsrum holdt os borte fra vor egen virkelighed, vor ejendom, os selv. Det at tillægge ting betydning er en yderst betænkelig sag, hvis der ikke forud for vurderingen eller fortolkningen er gået en tilstand af afventen, hvis man ikke forholder sig aflæsende til dem først. At tillægge noget betydning vil jo sige det samme som at fratage det betydning, at afgrænse det, sætte det i forhold til andre ting. Man kan ikke uden at tage skade på sin sjæl begynde en sådan prioritering af virkeligheden. Vi kan desværre ikke leve uden at gøre det, men vi skal gøre det med den bevidsthed, at det er en prioritering på et dybest set tilfældigt grundlag. Der vil altid af andre mennesker kunne opstilles andre, som er lige så gyldige. Vores vurdering bliver derved ikke nogen endegyldig og udtømmende vurdering, men et eksempel på en vurdering. Med en...