Jeg har et længere svar til Peter Nielsens udmærkede litteraturklumme, hvor han argumenterer for Kalak, hvis man skulle være interesseret. Ikke fordi jeg gider at diskutere den bog mere, men fordi jeg stadig synes, at diskussionen om litterære kriterier er interessant i forhold til mange af de bøger, der udgives i dag. Det er svært, synes jeg, og man må sikkert udsætte sine kriterier for en konstant revision, takket være litteraturens genreopbrud, dens brug af dokumentarisk stof osv. Jeg er slet ikke sikker på, at jeg vurderer Kalak ud fra de rigtige kriterier og har sikkert misforstået meget undervejs, men uden en diskussion kommer man jo aldrig videre.
Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...
Kommentarer