Jeg er træt af at være sur og af at være litteraturens skrappe vogter, men når det sker på ordentlige betingelser, er det nu meget sjovt alligevel - i hvert fald den dialog der risikerer at opstå. Og apropos, så havde jeg en udmærket, venskabelig og lærerig mailveksling med Klaus Wivel ovenpå mit læserbrev i Weekendavisen sidste uge. Wivel var måske lidt upræcis, når han brugte ordet "faglitteratur", ligesom jeg var alt for overfortolkende mht. hans brug af ordet "humanistisk". Jf. mit indlæg andetsteds på bloggen.
Men jeg synes, at (skøn)litteraturen bliver skudt urimelige ting i skoene for tiden og sammenlignet med ting, som den ikke kan sammenlignes med, når man spørger til kvaliteten, ofte ud fra et snævert krav om virkelighedsrelevans. Fiktionen skal og kan ikke konkurrere med virkeligheden. Forestiller man sig fx en bog om et autentisk fortalt ophold i en kz-lejr og en fiktiv bog om det samme, så blegner den sidste jo i forhold til den første og af indlysende grunde, men det betyder ikke, at den sidste ikke også kan være nødvendig for at forstå uhyrlighederne. Schindlers liste har til eksempel, til trods for al dens blege Hollywood-patos, sikkert åbnet øjnene for mange.
(Skøn)litteraturen er til en vis grad selv ude om det, idet den selv opløser skellet mellem virkelighed og fiktion og dermed genrerne, men der er alligevel en forskel, synes jeg. Og her må man i stadig stigende grad gøre sig klart, hvad det er, man snakker om - netop fordi det hele er blevet mere diffust.
Jeg går ikke ind for en slags purificering af genrerne, det vil være kedeligt, dumt og absurd, men for et åbent forhold, hvor der er plads til alle former for litteratur. Dog går jeg stærkt ind for, at man sætter kriterierne efter det, man læser, og ikke udsætter bøger for falske eller uretfærdige kriterier, når de bedømmes. Fx kunne jeg jo ikke finde på at bedømme Peter Øvig Knudsens gode bog som en avantgarde-roman, bare for at lave et måske dumt eksempel. Af samme grund kan man heller ikke gøre det modsatte, nemlig bedømme, fx en roman af Thomas Pynchon med de briller, som man ville bruge til at bedømme Øvig Knudsens bog. Men er det ikke det, der sker, fx når man klasker tingene sammen som ved tildeling af bogpriser sidst på året? Og her skal bogpriserne som sådan ikke have skylden - de er helt fine, sjove og nødvendige - men det er de ofte forkerte konklusioner, der drages på baggrund af dem, som man bør kritisere og holde sig for øje. Og naturligvis de fraværende kriterier.
Jeg påstår ikke, slet ikke, at kende til de rette kriterier, men de kriterier, der om muligt anvendes, bør diskuteres, synes jeg. Alt andet er løgn.
Men jeg synes, at (skøn)litteraturen bliver skudt urimelige ting i skoene for tiden og sammenlignet med ting, som den ikke kan sammenlignes med, når man spørger til kvaliteten, ofte ud fra et snævert krav om virkelighedsrelevans. Fiktionen skal og kan ikke konkurrere med virkeligheden. Forestiller man sig fx en bog om et autentisk fortalt ophold i en kz-lejr og en fiktiv bog om det samme, så blegner den sidste jo i forhold til den første og af indlysende grunde, men det betyder ikke, at den sidste ikke også kan være nødvendig for at forstå uhyrlighederne. Schindlers liste har til eksempel, til trods for al dens blege Hollywood-patos, sikkert åbnet øjnene for mange.
(Skøn)litteraturen er til en vis grad selv ude om det, idet den selv opløser skellet mellem virkelighed og fiktion og dermed genrerne, men der er alligevel en forskel, synes jeg. Og her må man i stadig stigende grad gøre sig klart, hvad det er, man snakker om - netop fordi det hele er blevet mere diffust.
Jeg går ikke ind for en slags purificering af genrerne, det vil være kedeligt, dumt og absurd, men for et åbent forhold, hvor der er plads til alle former for litteratur. Dog går jeg stærkt ind for, at man sætter kriterierne efter det, man læser, og ikke udsætter bøger for falske eller uretfærdige kriterier, når de bedømmes. Fx kunne jeg jo ikke finde på at bedømme Peter Øvig Knudsens gode bog som en avantgarde-roman, bare for at lave et måske dumt eksempel. Af samme grund kan man heller ikke gøre det modsatte, nemlig bedømme, fx en roman af Thomas Pynchon med de briller, som man ville bruge til at bedømme Øvig Knudsens bog. Men er det ikke det, der sker, fx når man klasker tingene sammen som ved tildeling af bogpriser sidst på året? Og her skal bogpriserne som sådan ikke have skylden - de er helt fine, sjove og nødvendige - men det er de ofte forkerte konklusioner, der drages på baggrund af dem, som man bør kritisere og holde sig for øje. Og naturligvis de fraværende kriterier.
Jeg påstår ikke, slet ikke, at kende til de rette kriterier, men de kriterier, der om muligt anvendes, bør diskuteres, synes jeg. Alt andet er løgn.
Kommentarer
Men i hvert fald: Tak Stefan for en masse spændende indlæg her og der og alle vegne.
Du taler en god sag og gør det glimrende!
Jeg synes det er fedt du sætter en kedel i kog, og særligt under dem med et kedeligt flow!
Virkelighen? Give me a break! (kunne man lettere anglificeret og teenageagtigt skrive). Der er sgu lige så meget friktion i fiktion og sålænge der er sprog er det virkeligt, fandeme!
Mads.