Gå videre til hovedindholdet

Lidt udokumenteret statistik

Jeg bladrede lige litteratursidens liste over danske debutanter igennem inden for de seneste 7 år. Den her ikke helt komplet, men pyt nu med det. Herunder søgte jeg på ordet "digte" for at danne mig et overblik over digtdebutanter. Hvis der er en tendens, så handler den om, at der er opstået en række nye små forlag som Eksperimental, Frother, Undr og Facet. Det er mestendels dem, der står for debutanter i dansk lyrik, men i reglen forfattere man ikke hører så meget om, og som oftest ikke bliver anmeldt. Hos Eksperimental skal man selv finansiere sin bog.

Tager man de etablerede forlag (Borgen, Gyldendal, Samleren, Lindhardt og Ringhof) og kigger nærmere på, hvor mange lyrik-debutanter de har, så varierer det en smule, men et sted mellem 2 og 5 lyrik-debutanter om året.

Men apropos den udmeldte krise fra Bendik Wold, bogredaktør på det norske avis Klassekampen, siger disse tal så noget om, hvordan det står til med ny dansk lyrik?

Desværre er mit statistiske materiale en smule udokumenteret og unøjagtigt, hvorimod det kunne være spændende at se, hvor mange lyrikudgivelser de etablerede forlag udsender hvert år, fx en liste for de seneste 15-20 år. Og alligevel: Selvom tallet skulle være faldende, så siger det jo intet om kvaliteten. Hvilken statistik skal man derfor hænge sine gisninger op på?

Kommentarer

Anonym sagde…
Det ville helt klart være interessant med en statistik for 15-20 år. jeg har ofte tænkt på, om det er reelt, at der udgives færre nye digtere (og andre forfattere) end tidligere, som det så ofte siges.

Måske er der blot flere digtere i dag, som ønsker at blive udgivet, hvor mange før i tiden beholdt digtene i skrivebordsskuffen (alt det her gøjl med det individualistiske samfund - und zo weiter). Hvis det er sandt, er der også flere der vil brokke sig over situationen og bringe dabtten til torvs - måske uden hold i virkeligheden?

Jeg ved det ikke - men det kunne være interessant at se.

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...