onsdag den 17. januar 2007
Symptomatisk Selvskreven
For snart nogle måneder siden udgav jeg sammen med to kollegaer på Nordisk Institut, AU, antologien Selvskreven - om litterær selvfremstilling, som mildest talt blev tiet ihjel, også selvom vi håbede på en smule omtale, bl.a. fordi bogen havde en artikel med om Jørgen Leths skandaleombruste bog Det uperfekte menneske. Men der skete intet. Ingen omtale, ingen anmeldelser. Her til aften googlede jeg så titlen endnu en gang for at se, om der skulle være sket noget nyt i sagen og mindsanten, symptomatisk nok var bogen blevet omtalt på et svensk site. Nu kan man så blot håbe på, at bogen trods alt har et liv et sted derude. Det er nemlig temmelig underligt at arbejde on and off på en bog igennem halvandet til to år og så stå ansigt til ansigt med en mur af tavshed. Bogen er faktisk OK, hvis jeg skal sige det selv (og det er jeg jo nødt til her i hvert fald), og aktuel, men hvordan skulle nogen vide det, hvis den ikke bliver omtalt?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Synd. Det lyder da ellers spændende. Jeg ville gerne læse den.
Ja, det er fantastisk slapt at den ikke bliver anmeldt, da emnet – mildelst talt – er aktuelt. Og bogen er jo ikke kun OK! (Den må da komme i Standart i det mindste). Hvorfor har Kritik ikke anmeldt den? Er det "Aarhus Universitetsforlag"-mærkatet, der skræmmer folk væk? Det er måske nok en akademisk udgivelse og ikke just læse-let, men det er ikke en über-heideggersk syrediskurs, der er på spil...
Måske I skulle have kontaktet en pr-ekspert ! Så kunne I ikke være gået i fred for fans i dag!
Kh
Q
o
Send en kommentar