For snart nogle måneder siden udgav jeg sammen med to kollegaer på Nordisk Institut, AU, antologien Selvskreven - om litterær selvfremstilling, som mildest talt blev tiet ihjel, også selvom vi håbede på en smule omtale, bl.a. fordi bogen havde en artikel med om Jørgen Leths skandaleombruste bog Det uperfekte menneske. Men der skete intet. Ingen omtale, ingen anmeldelser. Her til aften googlede jeg så titlen endnu en gang for at se, om der skulle være sket noget nyt i sagen og mindsanten, symptomatisk nok var bogen blevet omtalt på et svensk site. Nu kan man så blot håbe på, at bogen trods alt har et liv et sted derude. Det er nemlig temmelig underligt at arbejde on and off på en bog igennem halvandet til to år og så stå ansigt til ansigt med en mur af tavshed. Bogen er faktisk OK, hvis jeg skal sige det selv (og det er jeg jo nødt til her i hvert fald), og aktuel, men hvordan skulle nogen vide det, hvis den ikke bliver omtalt?
For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...
Kommentarer
Kh
Q