Havet, det er så vildt, det buldrer
det er ustoppeligt
lader mig ikke sove.
Så jeg tager min ørepropper frem
og lukker af og
lukker ned.
Imens forsvinder Dan ind i klitterne
og den tilsandede kirke, min hjerne
men på billedet af Klitgården
fra i morges falder
min skygge ind i sporet.
Man ser solen bryde igennem
den rammer mig sent men
jeg er den enlige svale i landskabet.
Kommentarer