Vil du helst ses
Når du spiser?
Eller når du læser?
Skider, skriver?
Umiddelbart er
der en skam forbundet
med at hengive sig
til at udføre
kroppens mest
primitive funktioner
Som om tænkning
er renere
end fordøjelse.
Som om ord
ikke også
skal igennem noget
før de slipper ud.
Men digtet her
er skysovs
og luftfrikadeller.
Det vil gerne serveres
uden at nogen ser
hvor det kommer fra.
Alligevel sidder vi her
med munden fuld
af sætninger
der tygger os
tilbage.
Måske er det netop dér
vi helst skal ses:
Midt i det upræsentable
med bukserne nede
og tanken i gang.
Uden garanti
for elegance.
For ingen spørger
hvornår du helst
vil ses
når du ikke længere
trækker vejret.
Kommentarer