Morgendigte skal skrives om morgenen
næsten før du står op
eller i det her tilfælde
imens du står op
og ser hvordan dagen gryr
som på en anden planet:
Hvilken ekspedition er det lige
du har været med på?
Hvorfor er du landet her?
Er der liv andre steder
end på det her værelse?
Du finder dit tøj i kufferten
du tager det på
men det føles ikke som dit.
Alligevel fortsætter du ud i lyset.

Kommentarer