Gå videre til hovedindholdet

Jeg læser Yarden

...og tænker, at det er besynderligt, hvorfor Kristian Lundberg er en slags forfatternes forfatter i Norge (og har inspireret bl.a. Geir Gulliksen og Tomas Espedal), men stadigvæk er forbløffende ukendt i DK.

Yarden er en selvbiografisk fortælling om Lundbergs tid som timearbejder blandt samfundets, socialt og økonomisk set, laveste lag. Pga. gæld må Lundberg, til trods for sin forholdsvis stabile succes som forfatter, tage et job på "Yarden", der er et område i Malmø, hvor importbiler parkeres før videre transport. Gennem tiden på Yarden føres man så gennem erindringen tilbage til Lundbergs opvækst med en psykisk syg mor og en fraværende far, ungdomstiden med alkohol og stoffer, men man hører også om hans mere voksne og nutidige liv som forfatter, der dog til trods for anerkendelsen ikke giver de store penge. Forfatteren er fortsat inde i det svenske arbejedsformidlingssystem. Som det skildres så paradoksalt et sted i romanen:


"Samme dag som Dagens Nyheter hade en större recension av en af mina prosaböcker satt jag på arbetsförmedlingen och forsökte tigga mig till en utbildning som busschaufför
- Du förstår vel att vi inte kan kosta på dig en sådan utbildning.
- Varför inte?
- Du har ju ingen tidigare erfarenhet.
- Men hur skall jag få det då?
- Du kan bekosta ett eget körkort.
- Jag har inte råd.
- Inte vi heller."

Forfatteren ender med at få et kursus i at skrive CV, som han efter sit eget ironiske udsagn får stor glæde af, da han hjælper flere af arbejdskammeraterne på Yarden med at få skrevet et sådant - til trods for at deres chancer for at skifte arbejdsplads er lig nul (og til trods for at flere af dem faktisk allerede har en uddannelse, men fra andre lande end Sverige).

Lundberg er en usædvanlig og alsidig forfatter. Mestendels skriver han digte, ofte selvbiografiske med et kristent islæt. Han har desuden udgivet Malmø-krimierne. Han skriver stort set altid med udgangspunkt i Malmø, hvor han fortsat bor. I sin tid var han en del af Malmöligan, der var inspirerede af bl.a. Michael Strunge, og som fx talte forfatter og filminstruktør Lukas Moodyson. Yarden er blevet såkaldt "kurslitteratur" hos Arbetsmiljöverket i Sverige.



Kommentarer

Hvad er 'kurslitteratur'?
Anonym sagde…
Kursuslitteratur. Litteratur i forbindelse med et kursus.

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...