"Der er endnu ingen anmelder i DK, der har vist, hvilke spørgsmål der skal stilles til litteraturen for at opdage hvor, hvordan og hvornår den har en ny erfaring at tilbyde, og der er ingen nysgerrighed efter det, fordi nysgerrighed altid kræver åbenhed for selvkritiske spørgsmål" Igennem længere tid har Mikkel Thykiers lille manifest "Overfor en ny virkelighed" rumsteret i mit hoved. Selvom jeg både føler en vis relation til det han taler om, og samtidig provokeret af det, synes jeg alligevel, at udsagn som det ovenstående, samt dem nedenfor, taler for sig selv. Det er flot formuleret, men forbliver en smule infantilt, naivt om man vil. Noget man ikke kan gå i dialog med, og dialogen er vel det, han vil, eller hvad? Man kan komme i tvivl mange steder i skriftet. For et andet sted skriver han fx, at "det kritiske niveau i aviser og litterære tidsskrifter, selv dem der reklamerer mest for deres litterære interesse, er på så lavt niveau, at det er umuligt at forh...

Kære Gud, tak for himlen i blodet, dine fugle, der nipper sirligt til verden, det er sådan, du passer på os, når vi rejser os før solopgangen og øser stjernetegnene i et glas. Tak for denne forvandlingskugle, idet stråleeksplosionen farver verden lilla, og alt kan åbenbares rundt om hjørnet. Vi placeres på halsen med rebussamlinger af jonglerende trolde, farerne ligger bag os som en tiger under dynen, og om aftenen når vi daler i sengens fængsel, tænder du et fjernsyn med vener. Amen (Fra Simon Grotrians Domkirkeperlen , der udkommer i morgen på Borgens forlag. Formentlig den sidste Grotrian-bog derfra, suk. Omslag af Lars Rosenquist Bech-Jessen)

Hurra for YouTube, hvor jeg faldt over denne sekvens i forbindelse med min undervisning, hvor jeg mange gange efterhånden har brugt Erika Fischer-Lichtes bog The Transformative Power of Performance . Hendes forsidebillede er netop fra Abramovic' performance "Rest Energy".

Nu i den morsomme Sex og SingelSiv (Siv Jensen, norsk politiker, formand for Fremskrittspartiet i Norge).

Sad i dag og kiggede på mine noter fra Kritikersalon den 27. april i Kunstbygningen, Århus. Så tænkte jeg, hvorfor ikke smide dem ud på bloggen. Her er de så: Kritikerpanel 27. april 2011 Begge værker i dag bærer reminiscenser eller inspiration fra Per Højholt. Det er lidt underligt, at Højholt sådan lever videre i det dulgte, for ellers virker han på en måde glemt og lidt utidig i nutidens litterære landskab. Litteratur i dag skal jo handle om noget, og dér har Højholt måske ikke så meget at byde ind med. Man kunne også sige, at en litteratur med så stor fokus på (sin egen) form tilsyneladende lige nu er outdated . Eller er den? Begge de to romaner, som vi har læst til i dag, er jo først og fremmest formfuldendte, snarere end indholdsfuldendte, hvis man kan sige det. Og de står begge i gæld til Per Højholt på hver deres måde. Lone Hørslev: Sorg og camping På en måde er det en sejr for litteraturen, når Sorg og camping til trods for sit fokus på form ender med at...