I tillæg til Mads Eslunds fine påsketekster , kunne man jo læse denne her af Samuel Beckett. Den er oprindeligt skrevet på fransk, men her er den i en engelsk version. En fantastisk tekst. Og er det egentlig en slags Jesus, som ligger der på jorden? Hvorfor strejfer hun rundt efter blomster? Og er det mørket som får alting til at hænge sammen? One evening Samuel Beckett He was found lying on the ground. No one had missed him. No one was looking for him. An old woman found him. To put it vaguely. It happened so long ago. She was straying in search of wild flowers. Yellow only. With no eyes but for these she stumbled on him lying there. He lay face downward and arms outspread. He wore a greatcoat in spite of the time of year. Hidden by the body a long row of buttons fastened it all the way down. Buttons of all shapes and sizes. Worn upright the skirts swept the ground. That seems to hang together. Near the head a hat lay askew on the ground. At once on its brim and crown. He l...

Kristus, du er min frelser, du trøster mig hver nat, bare jeg siger dit navn. Angsten svirper som hovedløse søm, vi ligner pindsvin, der krymper sig i grøften. Slå vore øjne op og lad os se et fly i din kappe, der kan forsyne os med kræfter, Himlen kontrollerer. Jeg beder til dig og føler, at jeg siver ud af min egen mund. Opløsningen er grim, men din himmel er skøn. Lad os med Helligåndens kraft ikke puste lyset ud, men tænde alle vore øjenskåle for dit levende ansigt. Morgenlyset trøster, fordi det kan binde sløjfer mellem Himlen og Jorden og imellem skabninger. Jeg takker dig for håbet, jeg ser jo solen, amen. Simon Grotrians ekstra citroner i den nye Citroner til Vorherre er totalt mageløse. Sammen med salmerne demonstrerer de til fulde, at Grotrian sagtens kan skrue op og ned for grotrian-knappen, og at han gør det med fuldt overlæg og stor overbevisning. Bønnerne er mere intime, måske det mest intime og personlige, Grotrian nogensinde har skrevet. Der er nogenlunde hold på jege...

Til den forrige post omkring There Will Be Blood blev der anonymt skrevet et digt som en kommentar. Det er jo herligt og endda et fint digt, synes jeg. Lad dette være en opfordring til at spamme dette indlæg med digtkommentarer. Jo flere, jo bedre. Kan man lave piratoplæsning, kan man vel også lave sørøverskriveri på nettet..... ; - ) Skriften er løs: Skriv skriv skriv:

De fleste anmeldere er enige om at kalde den et mesterværk. Ingen tvivl om, at det er en fremragende og modig film, men er det P.T. Andersons bedste? Både Magnolia og Boogie Nights er jo fantastiske film. Det er een ting. Noget andet er, at symbolikken mellem hovedpersonen Plainview og den rå kapitalisme er en anelse tyk, måske for tyk til min smag. Men det er dog småting i forhold til filmens andre kvaliteter. Daniel Day-Lewis er skræmmende god i rollen, og det er godt at se ham i et ordentligt comeback. Nu er han ikke længere den lidt ufrivillige idiot fra Min venstre fod . Scenen hvor han afskriver mennesker / mennesket er på højde med Marlon Brandos præstationer i Apocalypse Now . Og i øvrigt med den samme menneskefjendske retorik og nogenlunde en tilsvarende belysning. En henvisning? Desuden er musikken af Radioheads guitarist Jonny Greenwood et massivt lydtæppe, der er med til at hæve filmen. Den indimellem underdrejede humor, som Anderson også bruger, fx i Boogie Nights , fu...