De fleste anmeldere er enige om at kalde den et mesterværk. Ingen tvivl om, at det er en fremragende og modig film, men er det P.T. Andersons bedste? Både Magnolia og Boogie Nights er jo fantastiske film. Det er een ting. Noget andet er, at symbolikken mellem hovedpersonen Plainview og den rå kapitalisme er en anelse tyk, måske for tyk til min smag. Men det er dog småting i forhold til filmens andre kvaliteter.
Daniel Day-Lewis er skræmmende god i rollen, og det er godt at se ham i et ordentligt comeback. Nu er han ikke længere den lidt ufrivillige idiot fra Min venstre fod.
Scenen hvor han afskriver mennesker / mennesket er på højde med Marlon Brandos præstationer i Apocalypse Now. Og i øvrigt med den samme menneskefjendske retorik og nogenlunde en tilsvarende belysning. En henvisning?
Desuden er musikken af Radioheads guitarist Jonny Greenwood et massivt lydtæppe, der er med til at hæve filmen. Den indimellem underdrejede humor, som Anderson også bruger, fx i Boogie Nights, fungerer fantastisk. Fx da Plainview skal "døbes" eller da han er "finished" til sidst, som om han lige var færdig med at skide. Og det er han vel også. Har man Freud i baghovedet, og hvem har ikke det, så er filmen i virkeligheden en gigantisk, og igennem Plainviews liv og levned ophobet lort, som endelig klippes til sidst. Men sikke en lort! Her bliver der lavet stort, ikke småt... ; - ) Også jorden skider jo en hel del undervejs, i form af olie, men det er en anden sag, tror. Mere tyndt måske.
Kompromisløst er også filmens totale udelukkelse af kvinder. Det er mænd, mænd og atter mænd, som det drejer sig om. Mænd som især har deres kvabbabelser med enten at være fædre eller at have en far, om denne så er af åndelig eller materiel art. Religion og kapitalisme skiftes til at indtage faderpositionen. Kvaliteten ligger selvfølgelig ikke i, at det er mænd og ikke kvinder, men igen i den kompromisløse skildring og i de valg, som Anderson har foretaget på forhånd i forhold til det billede / de billeder, han vil skabe.
En mageløs film, intet mindre. Se den, hvis du får tid imellem alle bøgerne, der også skal læses.
Kommentarer
Derudover forstår jeg ikke din indledende modstilling. At There Will Be Blood (2007) er et mesterværk, udelukker vel ikke at f.eks. Magnolia (1999) også er det? Har man som instruktør kun ét mesterværk i sig?
jeg har set filmen og var glad for den. Måden den er filmet på er jeg vild med og afslutningen er jo fantastisk (makaber). Men jeg gik ikke fra biografen med oplevelsen af at have set et mesterværk (hvordan det end skal defineres), og i mit hoved er der langt op til hans egen Magnolia.
Til gengæld har jeg nogle gange nu set afsnit af Californication (som du sendte et link til, ift. et Elton John-cover som var virkelig dejligt) og lige så meget som den er for meget, lige så fin er den faktisk, særligt da jeg læste om Bukowski-koblingen + al den modstand den møder hos de konservative i USA blev jeg hooked. Umiddelbart er den ok-tilgængelig og meget "in your face" (for nu at blive nordamerikaner), men jeg synes der er mere at komme efter. Og så spiller "Mulder" bare godt.
God onsdag til alle!
Mads.
Jeg har ikke set Gangs of New York og der er jo også In the name of the father. Jeg blev lidt træt af Scorsese som laver for lange film. Aviator var fx en ørkenvandring uden lige. God, jaja, men også hamrende kedelig på samme tid, hvis det ellers giver mening... DErfor orker jeg ikke Gangs pf New York. Men måske Lewis bare gør comeback i min bevidsthed ; - )
hvis du er den eneste
hvis der ikke er andre
hvis ikke
hvis senere
hvis alle træerne døde
hvis der ikke var et digt
hvis hænderne raslede som et nøglebundt
hvis knoglerne gjorde og benene
hvis ikke
hvis skoven er mørk
hvis der ikke er et digt
hvis dette virkelig er til
hvis du siger
hvis igen
og aldrig holder op