I forbindelse med mit forskningsprojekt sidder jeg og roder med gamle artikler af Per Højholt. Især er der mange i Aarhus Stiftstidende i fra 1960'erne, men også en del i Jyllands-Posten fra 1990'erne. Højholt skriver faktisk en hel del om træer i 1990'erne og hans forhold til naturen bliver dog også mere og mere idiosynkratisk. Bl.a. fandt jeg dette citat "Oppe på en bakke her i højderyggen kan man kigge ned på et træ, man kan se en stor eg ovenfra! Det er næsten ligeså indiskret over for landskabet som at flyve hen over det. Træer har ligesom ikke tænkt sig, at de skulle ses derfra, - stå og se ned på et træ, det er porno. Vi skammer os lidt på naturens vegne, men vi gør det." På den ene side er naturen, som Højholt skriver det andetsteds, dum, på den anden side er der en vis form for andægtighed over Højholts forhold til den, i hvert fald i den sene periode af Højholts liv. Måske en slags gensidig respekt, naturen og Højholt imellem, måske pga. det som F...

Jeg har kommenteret den løseligt før, men jeg kunne godt tænke mig at følge en smule mere seriøst op på den diskussion , som Mikkel Zangenberg og Tue Andersen Nexø havde i oktober måned omkring kriterier for litteraturkritikken. Positionerne er for mig at se ikke helt optegnede, som Tue ellers hævder. Det startede med, at Zangenberg i en klumme i Politiken beklagede sig over, at kriterierne for, hvad der er godt eller skidt, nu er blevet så vilkårlige, at man burde nedlægge anmelderiet og smagsdommeriet. Dette underskud på kriterier udmønter sig i en fremturing af kritikerens personlighed på bekostning af kritikkens seriøsitet, som det fx sker i programmet ”Smagsdommerne” på DR2, hvor folk fra vidt forskellige fagområder anstiller domme over værker, som de ikke nødvendigvis har megen forstand på, i hvert fald ikke på værkernes rent faglige tilhørsforhold, om det så er litteratur, film, billedkunst osv. Dette medførte et verbalt angreb fra Andersen Nexøs side, som mente, at de...

Jeg sidder med et gammelt speciale om Per Højholt fra starten af halvfjerdserne. I slutningen af specialets indledning står der følgende at læse: "Endelig skal der her til slut gøres nøgle bemærkninger om det personlige pronomen, skriveren benytter i omtalen af sig selv. Det lyder kunstigt i manges øren at sige "vi" om sig selv. Det gjorde det også i vores ører i begyndelsen, men vi vænnede os hurtigt til det. Og når vi betragter de to alternativer: man og jeg, bliver vi sikrere i vor sag. "Man" indicerer en total reduktion af det aktive moment i processen, det fungerer som en skyden ansvaret fra sig ved helt at fjerne det aktive moment. Det er et pronomen, der kræver hypotetiske verber. "Jeg" er et pronomen, der så tydeligt bliver negeret og afsløret i al sin grundlæggende overensstemmelse med den metafysik, der kritiseres og søges afskrevet i denne fremstilling. Både Derrida og Højholt river grundlaget bort under det. "Vi" har den fordel, ...

Hold da op, hvor er der mange billeder af Mette Moestrup alle vegne. Hvis man lavede en statistik tror jeg ikke, at man kunne finde nogen unge, kvindelige digtere med så forholdsvis få bøger bag sig, der tilnærmelsesvis har fået deres billede bragt så mange gange i dagspressen (og med så store billeder og så store øjne), og hun ser jo også forfærdelig dejlig ud på alle billederne - det er ikke det. Men det virker lidt mistænkeligt. Aviserne er vilde med det: Den kvindelige, dygtige og succesfulde digter, der tilmed ser godt ud. På den anden side så under man jo Moestrup og ny dansk lyrik nogle succeser. Så lad bare pressen gå i selvsving.

Det er og har været en fornøjelse at følge den (forholdsvis, alt er forholdsvist når det kommer til den nye danske litteratur) enorme mediedækning af litteraturugen på Testrup højskole. Montanas litteraturpris gik velfortjent til Mette Moestrup og hendes kingsize . Jeg har tidligere anmeldt bogen i rosende vendinger, så jeg vil ikke sige så meget andet her end tillykke til Moestrup. Om bogen ligefrem kan karakteriseres som en form for modkultur (som kulturredaktør Peter Nielsen argumenterer for på bagsiden af gårsdagens Information ), er måske nok mere tvivlsomt. Der er vel snarere tale om en form for sofistikeret med kultur, når man tænker på alle de høj- og lavlitterære referencer, der er i bogen, dvs. hvordan der ypperligt ironisk, parodisk og dybtalvorligt spilles på litteraturhistoriens både sorte og hvide tangenter. Moestrup ved heller ikke helt, hvordan hun skal forholde sig til den del af prisen i interviewet igår i Informantion , men skidt være med det. Det er jo en god bog...

For snart nogle måneder siden udgav jeg sammen med to kollegaer på Nordisk Institut , AU, antologien Selvskreven - om litterær selvfremstilling , som mildest talt blev tiet ihjel , også selvom vi håbede på en smule omtale , bl.a. fordi bogen havde en artikel med om Jørgen Leths skandaleombruste bog Det uperfekte menneske . Men der skete intet . Ingen omtale , ingen anmeldelser . Her til aften googlede jeg så titlen endnu en gang for at se , om der skulle være sket noget nyt i sagen og mindsanten , symptomatisk nok var bogen blevet omtalt på et svensk site . Nu kan man så blot håbe på , at bogen trods alt har et liv et sted derude . Det er nemlig temmelig underligt at arbejde on and off på en bog igennem halvandet til to år og så stå ansigt til ansigt med en mur af tavshed . Bogen er faktisk OK, hvis jeg skal sige det selv (og det er jeg jo nødt til her i hvert fald), og aktuel, men hvordan skulle nogen ...

Krigen har mange ansigter. Generelt er der tale om et hundeliv. Det kan man jo forsikre sig om ved at se denne lille videosekvens.

Hvis man er i tvivl om hvorvidt der findes poesi udenfor de gængse rammer, så kan man jo blot læse kommentarerne til denne artikel i Politiken . Spring blot selve artiklen over og gå direkte til kommentarerne: Her finder man alt fra street gang bang til Hölderlins Scardanelli-digtning. Fra lort til lagkage og så det, der forsøger at svæve derimellem.

Måske er det på tide at blande sig med de andre ord. Internettet er en tsunami af tanker og meninger, og alle linker til hinanden. Jeg forsøger atter at surfe på bølgen.