Når jeg fører hånden op til højre kindben
mærker jeg stadig en lille smerte.
Som om styrtet fra i fjor stadig sidder
en smule i ansigtet og minder
mig om den nat foran Harmonien
hvor mit hoved klaskede mod fortovet.
Som om cyklen på forhånd
havde bestemt sig for et styrt.
Min debut på fortovet
en foregribelse af det liv
der skal komme
efter livet i midten
af livet.
Kommentarer