For hver dag der går
føler jeg mig mere og mere
som et batteri,
hvis maksimale ladekapacitet
bliver mindre og mindre:
I dag måske omkring
de 72 % selvom
jeg har ligget og klatladet
det meste af natten.
Det er en god dag:
Lyset skinner så klart
at jeg som nyt spøgelse
gennemlyses af gamle minder.
De er svære at skelne fra
vind og vejr i øvrigt.
Kommentarer