Pressemeddelelse: Tre af Danmarks bedste prosalyrikere, heraf de to fra Aarhus - indtager scenen og læser op i LitteraturStedet på Åby Bibliotek. I forbindelse med arrangementet etableres der i oktober måned en udstilling i LitteraturStedet, hvor de tre forfatteres værker, der også rummer billeder, bogværk og performance, præsenteres. Man kommer i godt selskab, når Åby Bibliotek modtager hele tre digtere, der alle har høstet anerkendelse for deres forfatterskaber, herunder fra Statens Kunstfond. Arrangementet, hvor de tre digtere kommer og læser op af deres værker, løber af stablen tirsdag den 8.oktober kl.19.00, Åby Bibliotek, Ludvig Feilbergs Vej 7, 8230 Åbyhøj. Aarhusforfatteren Louis Jensen var oprindelig arkitekt, men er mest kendt for sine mange fantastiske og finurlige børnebøger og ikke mindst for de firkantede historier. Louis Jensen har også skrevet digte og romaner, og i forfatterskabets første år var det især digte. Louis Jensen debuterede tilbage i ...

Kære Asta Olivia, Jeg læser ikke så megen poesi for tiden, indrømmet, men jeg har gennem de senere år haft, tror jeg, en underlig fornemmelse af, at megen af den nyere poesi, jeg så alligevel har fået læst undervejs, snarere er ungdom, talent, opfindsomhed, god stil, retorik, mode, måske skrevet for at kunne blive læst op på den helt rigtige, performative måde, en lyd, nej sgu, en sound som en af de trendsættende lærere, det være sig Moestrup, Skinnebach, hvad ved jeg? Ikke at der er noget i vejen med dem. Men det virker nogle gangs så fattigt. Var det ikke Rilke, der skrev om følelsen af at være en rose? Det er noget andet. Men jeg skammer mig naturligvis en smule over mine fordomme, for jeg har jo hele tiden bare tænkt, at det er mig, der er blevet gammel, en slags 40 års poesikrise. Det er det sikkert også. De unges musik lyder altid dårligt i de gamles ører og bla bla bla. Men nu fik jeg så fingrene i din nye bog  det nemme og det ensomme og på en underlig måde bliver jeg ...

"Sig mig engang, forestiller I jer at jeg ville lægge så megen møje og så megen nydelse i mit skriveri, tror I at jeg ville sidde så stædigt bøjet over mit forehavende hvis jeg ikke - med temmelig rystende hånd - var i færd med at forberede en labyrint at vove mig ind i, at forskyde min tale til for at åbne underjordiske passager for den, lade den styrte ned og komme langt væk fra sig selv, lade den finde fremspring som sammentrænger og deformerer dens vej, hvor jeg fortaber mig og til sidst kommer til syne for øjne som jeg aldrig skal møde igen. Jeg er uden tvivl ikke den eneste som skriver for ikke længere at have et ansigt. Spørg mig ikke hvem jeg er, og forlang ikke af mig at jeg skal forblive den samme: det er bureaukrat-moral; den forvalter vore papirer. Lad os være fri for den når vi skriver." Michel Foucault: L'archéologie du savoir (her citeret fra Ellen Kroghs fine gennemgang af hans skrivefilosofi i hendes afhandling om danskfaget  Et fag i moderniteten ) ...