Aldrig i verdenshistorien har vi været så fotogene.
Vi flækker som appelsiner, når de lokker med ost.
Vi længes ubønhørligt efter at blive set,
men kæmper for ikke at blive set til døde.
Manegens eneste udvej er tilskuernes øjne.
Den, som blinker, dør.
mandag den 17. juni 2013
tirsdag den 11. juni 2013
Så forskellige, så ens
Aldrig i verdenshistorien har vi troet, at vi er så forskellige, imens vi faktisk bliver mere og mere ens. Dér sidder han med sin skaldede isse og sit velplejede skæg, sine strategisk slidte Converse-sko, sin Christiania cykel og den dampende caffe latte. Han læser Politiken, piller ved sin iPhone 5 og jeg får kvalme. Jeg tænker, at de solbriller dér, de er sgu da for meget. Dem må han længere ud på landet med. Jeg tænker, at han sikkert har haft alle valgmuligheder her i verden, forældre med lange uddannelser, der gik op i hans fritidsinteresser, en tryg opvækst i et forstadshjem med ægte kunst på væggene, forældrelejlighed, bugnende bogreoler. Den største modstand, han møder i livet, er at finde sin egen stil. Det er svært: Han er jo til mere end Ilva og Matinique. Men hævnen er sød. Han cykler hjem. Han kigger på sine Hay-puder og sine P2 Caravaggio Pendel lamper. De er lige ham, men det er præcis sådan, mit hjem også ser ud.
fredag den 7. juni 2013
Deception
“Look, I don’t mind your reading it. I wouldn’t have left it lying around if I worried about your reading it. I carry it back and forth between here and the studio because sometimes I sit in the bedroom, as you know, sit in the bedroom chair at the end of the day, while you are asleep in bed, and make up little conversations between myself and this woman. And other women too. Maybe to the degree that I carry on like this in the bedroom where you are sleeping, maybe to that degree I am guilty of a sort of perverse betrayal. But then I am not the only man who thinks about imaginary women while in the bedroom with the woman he regularly sleeps with. There may even be women who behave just as impurely in their bedrooms with the men they regularly sleep with. The difference is that what I impurely imagine, I am impelled to develop and write down. A mitigating circumstance: my work, my livelihood. In my imagination I am unfaithful to everybody, by the way, not just to you.”
(Philip Roth: Deception)
lørdag den 1. juni 2013
Forsvar
Aldrig i verdenshistorien er nogen gået over i historien ved udelukkende at forsvare sig. Hun server, hun venter, hendes krop på baglinjen, men altid på baglinjen. Hun havde fysikken til at blive nummer et, men ikke modet, kreativiteten, offensiven til at gå over i historien. Nu taber hun i et væk, rasler ned af listen. De bedste kunne alligevel altid vinde over hende, når det gjaldt og kerede sig ikke om lister. Hun var sin fars udtrykte vilje, men en dukkefører server sjældent godt. Hun smiler. Hun er Miss Sunshine, men solen skinner ikke længere der, hvor hun stadig spiller.
(Til Carsten Sestoft ; - )
(Til Carsten Sestoft ; - )
Abonner på:
Opslag (Atom)