Wunschloses Unglück

"Det passer ikke, at det at skrive har nyttet noget. I de uger hvor jeg har været beskæftiget med fortællingen, har fortællingen heller ikke holdt op med at beskæftige mig. Skrivningen var ikke, sådan som jeg troede i begyndelsen, erindring af en aflukket periode af mit liv, men kun et konsekvent forråd af erindringer i form af sætninger, som bare foregav afstandstagen. Stadigt vågner jeg til tider ofte brutalt og brat op om natten, det er som om en let berøring har revet mig ud af søvnen, i fuld forfærdelse oplever jeg hvorledes jeg, idet jeg med rædsel holder vejret, rådner op i levende live fra sekund til sekund. I mørket står luften så stille, at jeg får fornemmelsen af, at alle genstande er kommet ud af ligevægt og har frigjort sig. Uden tyngdepunkt driver de blot en smule lydløst omkring og vil om et øjeblik styrte ned alle steder fra og kvæle mig. Når angsten sådan tårner sig op, bliver man magnetisk som et rådnende fæ, og til forskel fra det interesseløse velbehag, hvor alle følelser frit spiller med hinanden, bestormer det interesseløse, den objektive forfærdelse, sig her én med tvang."

Peter Handke om fortællingen om sin mors selvmord. Min oversættelse.

(Hvorfor er denne fremragende lille bog ikke oversat til dansk?)

Kommentarer

Anonym sagde…

Det er den også, og det med den fine danske titel Ulykkelig og uden ønsker. Det er altså virkelig en mesterlig bog. Tænk at kunne skrive sådan.

11. marts 2013 kl. 09.59

Stefan K sagde…

tak for denne, Lasse. Der var altså ingen grund til mine brydninger med det tyske ; - )

27. marts 2013 kl. 08.47

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...

Læs mere

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...

Læs mere

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...

Læs mere