Gennem en kollega blev jeg opmærksom på dette bogblad / tidsskrift Vi Läser, der bliver udgivet i Sverige. Jeg kender ikke så meget til det, men blev henvist til det, fordi Knausgård gav et interview om tiden efter Min kamp. Som fænomen betragtet er tidsskriftet imidlertid ret interessant, idet der vel er tale om en art Billed-Bladet inden for litteraturbranchen. I det nyeste nummer er man således også "Hemma hos Suzanne Brøgger". A-ha, så fik man det med. En af de pointer, som jeg efterhånden er nået frem til igennem mit arbejde med litterær selvfremstilling, er således også (hvilket man fx ser i forlængelse af et blad som dette), at al litteratur i dag muligvis ikke er selvfremstillende, dvs. litteratur der bygger selvbiografiske oplevelser, men at al litteratur mere eller mindre bliver læst sådan, altså som et udsagn, en meddelelse, slet og ret, fra forfatteren til publikum.
For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...
Kommentarer