Jeg ved, at de smalle anmeldere allerede har lovprist bogen, men til alle dansklærere derude: Skynd jer at bruge Christina Hagens fremragende, nye bog White Girl, som jeg endelig fik fingrene i forleden. Der er nærmest ingen grænser for, hvad den ville kunne bruges til i danskundervisningen: identitet, nationalisme, racisme, men også forløb i almen sprogforståelse, creative writing og jeg skal komme efter dig. Man kunne forestille sig en simpel øvelse som denne: Skriv et postkort i samme stil som Hagens! Tænk på, hvilke ting i det danske sprog, som eleverne kunne blive opmærksomme på og mere bevidste om, netop ved at misbruge det.
Giver det mening at sige, at man kan skrive godt på en forbandet grim måde? Det er i hvert fald det, som Hagen demonstrerer med sine tekster, der vender op og ned på alle konventioner. Det er (oftest) den hvide pige (White Girl), der udsættes fra de andres helt sorte blik i disse fiktionaliserede postkort. Det sker på en måde, der både er humoristisk og helt igennem forløsende. Hvis der således var noget uforløst over Hagens forrige bog Breve til M, så forløses det hele her. Ungt og uforskammet crazy.
Giver det mening at sige, at man kan skrive godt på en forbandet grim måde? Det er i hvert fald det, som Hagen demonstrerer med sine tekster, der vender op og ned på alle konventioner. Det er (oftest) den hvide pige (White Girl), der udsættes fra de andres helt sorte blik i disse fiktionaliserede postkort. Det sker på en måde, der både er humoristisk og helt igennem forløsende. Hvis der således var noget uforløst over Hagens forrige bog Breve til M, så forløses det hele her. Ungt og uforskammet crazy.
Kommentarer
Jeg syns den er flad og ikk dyb - måske det derfor den er god som bog til dig klog?
Det lyder så hårdt det ikke ment hård. jeg ik kaste dril på smuk kvind.