Gå videre til hovedindholdet

Skriv, White Girl, skriv

Jeg ved, at de smalle anmeldere allerede har lovprist bogen, men til alle dansklærere derude: Skynd jer at bruge Christina Hagens fremragende, nye bog White Girl, som jeg endelig fik fingrene i forleden. Der er nærmest ingen grænser for, hvad den ville kunne bruges til i danskundervisningen: identitet, nationalisme, racisme, men også forløb i almen sprogforståelse, creative writing og jeg skal komme efter dig. Man kunne forestille sig en simpel øvelse som denne: Skriv et postkort i samme stil som Hagens! Tænk på, hvilke ting i det danske sprog, som eleverne kunne blive opmærksomme på og mere bevidste om, netop ved at misbruge det.

Giver det mening at sige, at man kan skrive godt på en forbandet grim måde? Det er i hvert fald det, som Hagen demonstrerer med sine tekster, der vender op og ned på alle konventioner. Det er (oftest) den hvide pige (White Girl), der udsættes fra de andres helt sorte blik i disse fiktionaliserede postkort. Det sker på en måde, der både er humoristisk og helt igennem forløsende. Hvis der således var noget uforløst over Hagens forrige bog Breve til M, så forløses det hele her. Ungt og uforskammet crazy.

Kommentarer

Anonym sagde…
Den minder mig om de der rytteri. Måden den gør brug af parodi på.
Jeg syns den er flad og ikk dyb - måske det derfor den er god som bog til dig klog?
Det lyder så hårdt det ikke ment hård. jeg ik kaste dril på smuk kvind.
Stefan K sagde…
Du selv være rigtig klog. Du komme her på blog anonym som stemme i burka. Jeg aldrig være klog, men pille mine litterære smagsløg på offentlig skærm, så alle grine eller græde.
Anonym sagde…
jaja, alle grine eller græde. jeg kan godt lide din stil. du snakke om dybderne i din kokosnød. jeg skrive et digt til dig. med mango i safran folde du en smuk tæppe. men jeg vred i den to farve digt. jeg siger ud ud af den banan. den har været før i grine. så jeg klikker fjernsyn videre. hvis du selv er rigtig klog så går jeg en burka igennem dig. det er plat blog
Stefan K sagde…
Du sort som rigtig fræk bugtaler. Skriv mig direkte mail, og du få adgang til min plat blog, uden forbudt. Jeg alligevel ved at være lidt træt af den. Også jeg klikker fjernsyn videre og kunne godt bruge burka-stemme på dansk litteraturskærm. Jeg fortsætte som Hr Nilsson på dine skuldre? Eller har du selv abe mellem ben?
Anonym sagde…
Jeg fucking elske Hans Ottos piger. De skrive kusse helt ud af busken.
Anonym sagde…
Mand rigtig ked af han ingen kusse har, så ville han os skrive den ud. Han kun pik har, men ingen den pik gider høre om så mand han græde på blog.
Stefan K sagde…
Du ramme mig lige i manglende nosse, kære tosse.
Anonym sagde…
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde…
Pige ked af hun ingen ordentlig snabel har. Hun sidde der på sur trommel der hoster. Men det hele vaskemaskinen som det galt med. Derfor hun aggresiv på (tisse)mand skælde ud, når hun burde tage vare i mund i stedet.

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...