Gå videre til hovedindholdet

Jeg læser Pan

Jeg læser Pan af Knut Hamsun. Det er en rystende oplevelse. Glahn er jo paranoid som ind i helvede, eller ind i Skogen, om man vil. På den ene side er der en vished overromanen. Hamsun har gennemskuet, hvad ungdom indeholder af liderlighed, kærlighed,jalousi og deraf følgende paranoide tanker. Han får det nedfældet og beskrevet.På den anden side hviler der over romanen noget fantastisk uforløst, som omingen niveauer er hellige. Deraf det rystende. Det kan godt være, at LøjtnantThomas Glahn er vanvittig og ser syner, jf. hans navn. Glane kan både værenoget, der træder lysende frem på en mørk baggrund: ”Skoven staar med strakteKviste og glaner lysegrøn”, som ODS oplyser os, men kan også betyde at stirre,glo. Begge dele er tilfældet med Glahn. På et tidspunkt i bogen, hvor Glahn er”tilskogs” lyder det:

”Jeg glæder mig over, at jeg er alene, at ingen kan semine Øjne, jeg læner mig tillidsfuldt ind til Klippevæggen og ved, at ingen kanstaa og iagttage mig bagfra. […] Og jeg blir siddende der en Tidlang stille,jeg falder hen i Hvile, der bæver en lun Følelse af Hygge gennem mig, fordi jegkan sidde saa trygt i Skjul, mens Regnen vedbliver at falde ned udenfor”

Meni skjul sidder han jo så ikke alligevel. Vi læser jo om ham, ser ham. Han er stadigudstillet for os.
                      I norsk litteratur er dermange, som går til skovs. De har ligesom en tradition for det. Jeg tænker fx påErlend Loes Doppler. I sin desperatekamp for ikke at være så fandens kompetent, flytter han ud i skoven. Eller iflere af Per Pettersons romaner. Naturen er en anden i norsk litteratur. Tor Eystein Øverås skriver et sted i Til. En litterær reise:

”Jegbegynner å gå daglige spaserturer i mosen. Min lille skog, tenker jeg; en sisterest av natur omringet av kulturlandskap. I Norge er man omringet av villmark.I Danmark er man omringet av kulturmark. Danmark er en stor park. Danskene vetom alt som finnes, den vesle danske park. Hvert tre og hver sten og hver bekkog hver dam og hver strand har de kartlagt og passer de på.

Gadvide, om det er derfor de skriver bedre romaner? Måske har de bare en andentradition. Ikke det her småtteri, som vi har nedarvet fra H.C. Andersen ogandre. Den danske kortprosa, en velfriseret have. Den norske prosa derimod erklipper, skov og elv.
Her forleden læste jeg fx Lars Frosts Ubevidst rødgang. Frost er god til atholde sproget i gang. Det kører for ham i prosaen. Måske én af de bedste danskeprosaister lige nu. Men midt i bogen ramler det hele og til slut går det heltgalt. Bogen mister langsom sin identitet. Mister pusten, som om den ikke harmere at fortælle. Eller ikke gider. Bliver til wikipedia i stedet. Eller noget,der ligner. Det er ærgerligt.
                      Pan skuffer i øvrigt også lidt til slut. Som om kærlighedshistorienskal gøres færdig og indkredse det andet. Det skal indrammes. Det vilde ogparanoide, som er så gennemført i de første to tredjedele af romanen. Hvad dælen tror han, at han kanmed sit dyreblik?

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...
Send en kommentar
Læs mere

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...
45 kommentarer
Læs mere

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...
42 kommentarer
Læs mere