Intet er for småt

Intet er i princippet for småt, når det gælder litteraturen. Da jeg stadig var litteraturcoach, modtog jeg en uopfordret julegave mellem jul og nytår, og den var jeg jo i sagens natur vældig glad for. Det var en digtsamling Electric L. Scenen Elektrisk / af Bue P. Peitersen. Digte der sprang visuelt på siden, både konkret og sprogligt. De var skrevet gådefuldt og inciterende ovenpå Jimi Hendrix' biografi, måske som en blanding af selvbiografisk materiale og Hendrix' biografi?Bag flere af digtene lurer en form for Wild Horses-metaforik. Som om digtene skal berides, dysses ned. Digtenes musik der skal rides til, måske? Det er meget fint udført og så er bogen håndgjort og fin. Ikke til at stå for. Fx kunne jeg vældig godt lide dette digt, der står indrammet på siden og hedder:

(LAP)

I 1976
pakket ud,
de øjne de lyser
og munden;
og håret det driver -
at pible sig nu -
som prins
fra en panservåd
blunden.