Måske er jeg blevet træt af distancen. Fx fodnoter,
litteraturlister, henvisninger – alle de ting der ofte fylder en masse i mit
mere professionelle, litterære liv, hvis man da kan tillade sig at udtrykke sig
så klodset. For ikke at nævne planlægning, ansøgninger, strategi osv. Jeg vil
ind til benet. Beskrive det, der er vigtigst for mig, i og med litteraturen.
Det handler først og fremmest om et personligt forhold. Dig selv som
mellemregning, ikke andet. Det er derfor jeg sidder her – altså på
universitetet, på dette beskedne kontor, med denne paperback – det kunne være
Jonas Hassen Khemiris Montecore. Den
litteratur, der har rykket mig, dannet mig, gjort mig til det jeg er.
Måske føler jeg, at disse ting ofte bliver glemt. Vi
fortaber os i alt muligt andet. Forvilder os i ting, der ikke er vigtige i
forhold til udgangspunktet. Måske brænder nogle simpelthen ud. Og ender som prodekaner, havde jeg nær sagt.
Det kan i øvrigt få mig til at blive nervøs for min
egen ild. Måske brænder jeg også ud, og i tilfælde af brandtomt er det sikkert sjovere at være prodekan end forsker.
Samtidig er jeg nervøs for stort set alles reaktion. Her
skriver jeg jo en bog afklædt i et litterært felt. Alle fodnoter er barberet
væk. Jeg er helt, helt nøgen, og dette er en ulovlig handling, når du arbejder
med fodnoter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar