Gå videre til hovedindholdet

Dette er en ulovlig handling når du arbejder med fodnoter

I virkeligheden er det jo bare alle de tekster, som ikke kan finde sammen andetsteds, der ender med at flytte herind. Litteratur hele vejen rundt. Nej, mere end litteratur. Litteratur som engagement, noget der er vigtigt for mit liv og dermed forhåbentlig også for andres. Det var også derfor, at jeg oprettede kurset ”Litteraturen og det gode liv” på folkeuniversitetet. En lidt phony titel som flere havde det lidt svært med. Eller som man i det mindste måtte forholde sig ironisk til. Men egentlig mener jeg det. Ikke at litteraturen handler om det gode liv, men den handler om, hvordan man får sit liv til at lykkes, også selvom vilkåret måske er, at det altid mislykkes. Vi mennesker med litteraturen, ganske simpelt.

Måske er jeg blevet træt af distancen. Fx fodnoter, litteraturlister, henvisninger – alle de ting der ofte fylder en masse i mit mere professionelle, litterære liv, hvis man da kan tillade sig at udtrykke sig så klodset. For ikke at nævne planlægning, ansøgninger, strategi osv. Jeg vil ind til benet. Beskrive det, der er vigtigst for mig, i og med litteraturen. Det handler først og fremmest om et personligt forhold. Dig selv som mellemregning, ikke andet. Det er derfor jeg sidder her – altså på universitetet, på dette beskedne kontor, med denne paperback – det kunne være Jonas Hassen Khemiris Montecore. Den litteratur, der har rykket mig, dannet mig, gjort mig til det jeg er.

Måske føler jeg, at disse ting ofte bliver glemt. Vi fortaber os i alt muligt andet. Forvilder os i ting, der ikke er vigtige i forhold til udgangspunktet. Måske brænder nogle simpelthen ud. Og ender som prodekaner, havde jeg nær sagt. Det kan i øvrigt få mig til at blive nervøs for min egen ild. Måske brænder jeg også ud, og i tilfælde af brandtomt er det sikkert sjovere at være prodekan end forsker.

Samtidig er jeg nervøs for stort set alles reaktion. Her skriver jeg jo en bog afklædt i et litterært felt. Alle fodnoter er barberet væk. Jeg er helt, helt nøgen, og dette er en ulovlig handling, når du arbejder med fodnoter. 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...
Send en kommentar
Læs mere

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...
45 kommentarer
Læs mere

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...
42 kommentarer
Læs mere