Gå videre til hovedindholdet

Den store litteratyr springer ud

Imens jeg løber en tur mellem jul og nytår, tænker jeg, at der må da være noget andet, man kan bruge den blog til. En litterær dagbog fx. Jeg vil gerne være formidler af litteratur, jeg vil gerne være et alternativ til forfatterblogs, en kritisk røst og blah blah. Men dem er der også nok af. Desuden har bloggen jo allerede vist sig vældig effektiv, når det gælder om at sætte en debat igang. Det er ligesom at trykke på en knap og så kommer de løbende. Historien om lorten og fluerne. Så følger man op. Både anonymt, pseudonymt, for og imod. Så er den hjemme. Debatten lever og dør. Folk pisser territorier af og bliver gode venner til sidst. Altid gode venner til sidst.

Men jeg har længe haft denne her tanke i hovedet: Hvad med det uformidlede? Hvad med litteraturens hvorfor?  Dér hvor lokummet brænder. Afklædt i et litterært felt. Kunne man forestille sig en blog, der forsøger at beskrive følelsen af at være besat af litteratur? Ting der sniger sig uden om teorien, de følelser som litteraturen afsætter i een? Det bliver pinligt, men jeg er træt af at være litteratur-coach. Jeg er træt af at være så satans klog. I stedet vil jeg være patient, litteraturens håbløse patient, indlagt i litteraturen. Hvordan ser der ud derfra? Sub specie litterarum?

Jeg tænker således, at et nytårsfortsæt kan være: "Den store litteratyr vender tilbage", men det er igen for nemt. Hvad med "Den store litteratyr springer ud"? Det er mere i ånden. Det er det jeg gør. Uden faldskærm.


Kommentarer

Unknown sagde…
NONOM
Jeg tror det var Jonathan Nielsens blog det hvide c, der kaldte din blog for Den STORE litteratyr inden du "sprang ud". Jeg var lidt forvirret, men nu giver det altså ret god mening. Der er sgu liv i dig Stefan. Det er fedt at se en overgive sig til litteraturen, næsten som en fortabt discipel. At du tør!
Litteratur-patient giver på mange måder mere mening og flere associationer end Litteratur-coach:-)
13. januar 2012 kl. 11.58
Peter PJ sagde…
Modigt og ømt. Sådan!
13. januar 2012 kl. 15.53
Lars Bukdahl sagde…
I går var fredag, Stefan, i dag er lørdag, go ahead and jump already!
14. januar 2012 kl. 18.05
Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...
Send en kommentar
Læs mere

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...
45 kommentarer
Læs mere

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...
42 kommentarer
Læs mere