Hatten er jo fed nok, men er der nogen, der fanger budskabet? Hvis der er et budskab? Det er der desværre for mig. Det er lyrikken, det handler om, tror jeg. Jeg tror så meget, men poesien. Den forsvinder på en dobbelt måde med den hat. Og det er ikke en tryllekunst, jeg bryder mig om. Det handler først om, at ingen genkender navnene. Dernæst at dem der rent faktisk kender navnene, mig fx, kender dem helt for sig selv. Og vi griner ikke ligefrem i kor. Jeg er et spredt bifald. Men måske er det det, litteraturen handler om? Om at være alene, alene sammen.
Det er et statement, der taler ned til de få, der faktisk fanger det. Deres advokater hedder jo netop det. Men ikke på en fancy hat og slet ikke i fjernsynet prime time, lørdag aften.
Så er der mere litteratur at hente, når Arthur gennemskuer en fejl i fortællingen om Peter Pedal. Det er den første. Den med ballonerne, men hvor han alligevel ender i Zoo. Det hænger jo ikke sammen, påpeger Arthur. Peter bor jo sammen med Manden med den gule hat! Det er sådan tingene hænger sammen: Manden med den gule hat. Som jo også er mig. Her på kanten til søvnen, hvor jeg hænger på Knausgård. Som hænger på sin far. Der hænger på Hitler. Litteraturen er deres ballon. Men den sprænger nu. Farvel. Far vel?
6 kommentarer:
Jeg mangler en reaktion, der hedder: "Du bør søge professionel hjælp - omgående...."
Ok, tak. Hvem vil være min litterære psykolog?
Ezra Pound, Gottfried Benn, Georg Trakl - Så kan du selve undersøge dem nærmere :)
Kun Benn var læge, så vidt jeg ved ; . )
Far hvor er mine briller? (Giver lige så meget mening som essayet foroven). Skoleeksemplet på når for megen overbygning vælter!
Indlægget er fint nok - meget tidstypisk trukket sammen om det samme sorte hul som tv lørdag aften er, når man både er litterært skolet (gerne overskolet), nostalgisk og godt på vej i faderskabet. Og så selvsagt dybt godnat.
Hr Jørgensens demo er absolut underlig aparte i sin blanding af at reklamere/sælge ud (hvad han jo også selv gør i programmet) og insistere på en forældet avantgarde. Men når det kommer til d'herrer Pound, Benn og Trakl - så var de vel heller ikke karrige med blandformer og provokerende eksperimenter. Er der lidt Martin Hall i Talent 200? over det?
Send en kommentar