mandag den 15. august 2011

Karl Ove Knausgård på Testrup og om terroren i Norge

Akkurat her kan man høre Karl Ove Knausgård om sit besøg på Testrup Højskole den 22. juli 2011, og om hans oplevelse af de forfærdelige hændelser i Norge samt om nationalisme og om tabet af Norges uskyld. I starten er der desuden nogle fremragende refleksioner over, hvad et hjem er, da Knausgård tænker tilbage på sine ferier i DK. Til sidst sammenligner Knausgård Hitlers selvbiografi Mein Kampf med Breiviks såkaldte manifest. Han kalder begge for døde personer. Personer, der skriver og lever uden et dyb og uden et du.

Jeg er lidt i tvivl om status på på teksten, men man tænker jo, at det kommer med i bind 6? Ja, at det er nødvendigt, at det kommer med, hvis romanen i en eller anden forstand skal rumme sin samtid. Desuden tænker man, at det har været nødvendigt for Knausgård at få det ud hurtigst muligt. Imens vi stadig er i en fase, hvor vi efterrationaliserer i forhold til Utøya og Oslo. Stykket iscenesættes som om det bliver skrevet dagen efter den 22., men man lægger mærke til, at teksten alligevel skifter tidsperspektiv undervejs til flere dage efter begivenhederne. Men det er vigtigt for Knausgård at skabe autenticiteten omkring dette skrivende nu. Udnyttelsen af det dagbogsagtige

Uden tvivl et formidabelt stykke samtidslitteratur udgivet i lydbogsformat.

2 kommentarer:

snowflake sagde ...

Så tänkte jag också. Kommer det med? Jo, det måste komma med.

Henriksrc sagde ...

Tænk, at jeg først falder over denne blog nu. Knausgård er en helt. Ikke fordi han er smuk eller klog, men pga. ærligheden. Udsendelsen og teksten, der er bragt i Weekendavisen i dag er fin og rigtig. Men vigtigst af alt, er den ...... Vigtig. Hændelserne på Utøya gjorde ondt, også på en gammel kyniker som jeg. Det kan ske i DK også, hvis ikke vi passer på.

Hilsen Henrik