Gå videre til hovedindholdet

Læsegruppen Sundholm (fortsat)

Debatten fortsætter. Nu med det (i mine øjne) fine indlæg af Birgit Bundesen.


Labels:

Kommentarer

Unknown sagde…
Det er et fint indlæg - også i andres øjne.
6. april 2011 kl. 15.07
Anonym sagde…
Nej det er umådeligt pinligt. Hun optrådte igår på yderst slap line i Deadline og se, det var udstilling af hende selv!!! Det er meget tydeligt at hendes eneste agenda er at hun vil have lidt af kagen, lidt medietid. Hun havde absolut intet at sige. Hverken om litteratur eller hjemløse. Hun var i øvrigt kun praktikant i et par måneder og må da have hadet sit praktikophold, da hun jo stort set ikke kan se noget som helst positivt i de mennesker, der færdes på Sundholm. Den eneste der er interesseret i at udstille de socialt udsatte er vist hende selv. F.eks. diagnosticerer hun undervejs i sit oplæg læsegruppemedlemmet Michael som 'Bavstiv, sygeligt udmagret (kaketisk) og med en snøvlende stemme'. Hvor ved hun fra at han er bavstiv? Hvad med at høre ind bag 'den snøvlende stemme'? Nogle af de litterære pointer Rahim har er fuldstændige legitime litterære pletskud.
8. april 2011 kl. 09.26
Anonym sagde…
Men har hun ikke ret i genrebestemmelse, altså at det først og fremmest er reality tv og kun i meget begrænset omfang et litteraturprogram, idet skønlitteraturen blot bliver brugt som påskud for at snage i andre menneskers liv? Deltagerne får lov at sige et par sætninger eller fem om bogen og så skal vi ellers hurtigt videre til spørgsmål, der indleder til alt fra vidnesbyrd om religiøs omvendelse til tudeture i nærbillede.
8. april 2011 kl. 09.41
Anonym sagde…
Hej igen, Nej jeg syntes ikke hun er præcis overhovedet i sin genrebestemmelse. Det her er ikke det samme som 'tequila reality-tv. Det er f.eks. når du overvåger/følger folk døgnet rundt eller i hvert tilfælde i en række af dage - kontinuerligt. For herefter at klippe en times sensationelt tv sammen, som bytter rundt på kronologi, manipulerer med årsag og virkning, kun fanger de 'dramatiske' sensationelle øjeblikke, hvor folk enten bekender det mest pinlige i deres liv, fordi de er stangstive eller overstressede. Det er rigtigt at der er meget mere autencitet her end i Smagsdommerne. Men det her er også en læse-gruppe (dvs. et tilfældigt - i det her tilfælde hjemløse - antal læselystne amatører, som sætter sig ned en gang om ugen og diskuterer deres læselyst eller mangel på samme ved en bog, de alle har til fælles at have læst - herunder hvad bogen gjorde for dem). Det er smagsdommerne ikke. Her er tingene fra start af meget mere orkestreret og iscenesat. Ingen af dem ville perspektivere en bog til deres eget liv. Det er forskellen. Og den er vigtig. Birgit Bundesen ved tydeligvis ikke hvad hun har rodet sig ud i. Det at kalde Bertelsen og Brügger for to hensynsløse kolonister der på bedste vis orientaliserer de hjemløse og udstiller dem er beklageligvis et meget åbenlyst og halvhjertet alibi for i virkeligheden at have en dårligt forsøgt skjult dagsorden for 'at redde litteraturen' fra at falde i 'de forkerte hænder'. Nu er hun ikke just selv et lysende intellektuelt eksemplar fra den litterære elite, men hendes ambitionsniveau er der da bestemt ikke noget i vejen med.

Hvorfor ikke glæde sig over et program, hvor fire mennesker inklusiv værten har fået en hel masse ud af at læse en bog. Programmerne sprudler af livsglæde - på trods af de ufatteligt hårde vilkår fire af dem lever under. Bøger kan faktisk redde liv. I det her tilfælde reddede det Michaels liv. Han tog 20 kg på og blev helt fri fra metadon.
8. april 2011 kl. 17.33
Anonym sagde…
Oxford english dictionary:

"reality television n. orig. U.S.

television programmes that focus on non-fictional subject matter, primarily with the aim of providing entertainment rather than information; this style of programme regarded as a television genre; cf. reality-based adj., reality show n.

1978 Newsweek (Nexis) 20 Mar. 71 The pilot episode shows a Washington, D.C., surgeon treating two severely burned children (one of whom dies) and, later, playing poker and driving his Jeep. ‘This will be *reality television’, promises NBC programing head Paul Klein. ‘No actors will ever be used.’

1989 Wall St. Jrnl. b1/5 Viewers will see Paramount's Tabloid, another entry in the hot genre of ‘reality television’.

1997 Courier-Mail (Brisbane) 6 May 24/1 While it is a form of reality television, in that ordinary families filmed themselves in ‘real’ situations in their homes, Home Truths was not a project that grew organically.

2001 Brill's Content Feb. 81/1 My obsession with reality television began when America's did: in the early nineties, with the debut of Cops, America's Most Wanted, and Rescue 911.

(De 4 eksempler vedrører etymologien)

Sagt på en anden måde, er det Birgit Bundesen, der bruger genrebegrebet "reality tv" korrekt og dig, der definerer det alt for snævert.
8. april 2011 kl. 18.19
Anonym sagde…
NB: Jeg har en begrundet formodning om, at det ikke er reality tv eller en bunke bøger, der har reddet liv her, men pinsebevægelsen...

Man kan så spørge, hvad det rager mig, dig og resten af Danmark, hvorfor bestemte personer er tynde eller tykke. Er det rimeligt, at vi skal snage og blande os i det, bare fordi vi er passive TV-seere? Jeg troede programmet handlede om litteratur.
8. april 2011 kl. 18.35
Anonym sagde…
Nu er det så Bundesen selv der definerede dt som teaquila reality tv. Det gjorde hun igår.

Men fint nok. Hvis det ikke rammer dig som program har du jo heldigvis muligheden for zappe væk.
8. april 2011 kl. 18.46
Anonym sagde…
Birgit Bla Bla Bla Bundesen ! Jeg synes I skal falde i søvn til Birgit i Deadline, med hendes forudsigelige, forudindtagede, fordomsfulde betragtninger. Så beholder jeg den livsbekræftende, sjove og charmerende Læsegruppe på min skærm.
Birgit er åndeligt og sprogligt hjemløs. En stakkel der udstiller sig selv...
8. april 2011 kl. 21.37
Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...
42 kommentarer
Læs mere

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...
45 kommentarer
Læs mere

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...
Send en kommentar
Læs mere