Roth for usødet

"Han har virkelig gjort det, slog det mig, tilintetgjort faderen. Han tilhører den primalhorde af sønner, der, som Freud holdt af at formode, kan få sig til at udslette faderen med magt - som hader og frygter ham og efter at have overvundet ham ærer ham ved at æde ham. Og jeg tilhører den horde der ikke kan pande nogen nogen. Sådan er vi ikke, og vi kan ikke gøre det, hverken mod vores far eller nogen anden. Vi er de sønner der er forfærdede over vold, uden evne til at tilføje nogen fysisk smerte, uduelige når det gælder om at slå og banke, uegnede til at pulverisere selv den fjende der allermest fortjener det, om end vi ikke nødvendigvis mangler hidsighed, temperament, ja, ligefrem vildskab. Vi har tænder ligesom kannibalerne, men de sidder der, fæstnet i vores kæber, for at vi desto bedre kan artikulere. Når vi lægger øde, når vi jævner med jorden, er det ikke med rasende knytnæver eller skånselsløse planer eller sindssygt omsiggribende vold, det er med vores ord, vores hjerner, vores mentalitet, med alt det der har frembragt det iøjnefaldende svælg mellem vores fædre og os, og som de selv har puklet for at give os. Da de opmuntrede os til at blive kloge og belæste [...] anede de ikke at de satte os i stand til at efterlade dem isolerede og uforstående over for al vores magtfulde knever."

Philip Roth: En søns far, 1991.

P.S.: Har man 30 kroner på lommen, så køb for Guds skyld denne bog. Jeg fandt den på udsalg. Så kan man jo ved samme lejlighed også købe Christina Hagens Sexdronning, visnok til samme pris. Det er naturligvis noget andet, men alligevel.

P.P.S: Næste gang bør Roth få Nobelprisen. Alle de litterære amerikanerfordomme må få en ende. Har også lige hørt Nemesis (2010) som lydbog. Den er også uhørt god.