Onsdag aften er der kritikersalon i Aarhus Kunstbygning klokken 19. Læs mere om arrangementet her .

"Han har virkelig gjort det, slog det mig, tilintetgjort faderen. Han tilhører den primalhorde af sønner, der, som Freud holdt af at formode, kan få sig til at udslette faderen med magt - som hader og frygter ham og efter at have overvundet ham ærer ham ved at æde ham. Og jeg tilhører den horde der ikke kan pande nogen nogen. Sådan er vi ikke, og vi kan ikke gøre det, hverken mod vores far eller nogen anden. Vi er de sønner der er forfærdede over vold, uden evne til at tilføje nogen fysisk smerte, uduelige når det gælder om at slå og banke, uegnede til at pulverisere selv den fjende der allermest fortjener det, om end vi ikke nødvendigvis mangler hidsighed, temperament, ja, ligefrem vildskab. Vi har tænder ligesom kannibalerne, men de sidder der, fæstnet i vores kæber, for at vi desto bedre kan artikulere. Når vi lægger øde, når vi jævner med jorden, er det ikke med rasende knytnæver eller skånselsløse planer eller sindssygt omsiggribende vold, det er med vores ord, vores hjerner,...

Nyt om Karl Ove Knausgårds berygtede sjette bind af Min kamp her .

Jubii en anmeldelse af Carsten Madsens og undertegnedes Mallarmé-bog. Hvem skulle have troet det? Og når det nu er Brostrøm, der anmelder (tusinde tak for det), kan man jo til lejligheden læse videre her . Gad vide om Brostrøm kender den?

Forfatteren som mediebegivenhed . Sigende i samme forbindelse havde JP i deres sektion Viva , fredag den 4/2, en anbefaling af tre bøger under overskriften "Læs også". Ved to af bøgerne blev bøgernes forside bragt. Ved anbefalingen af Josefine Klougarts Hallerne var der et nærportræt af forfatteren. For god ordens skyld bringer jeg et billede af romanen.

Norske Morgenbladet havde en længere artikel om sagen mellem Thomas Strøbech og Helge Bille. Den er noget mere saglig og mere skeptisk overfor, hvad der er fiktion, performance og virkelighed, end hvad den danske presse indtil videre har leveret. Den danske presse leverer mestendels medløb (måske fordi den ikke ved, hvad der er op og ned, måske fordi skuespillet er forbundet med æstetisk nydelse, trods alt?), fx Informations reportage med de noget opstillede billeder af bl.a. den frustrerede Strøbech og de mange velvalgte citater fra de implicerede parter. Hvis sagen får konsekvenser, er det mest interessante, synes jeg ikke, sagens udfald, men mere, at en fiktionaliseret performance har en evne til at påvirke vores virkelighed. Det er jo en præstation i sig selv. Morgenbladets artikel kan desværre ikke læses i andet end en papirversion. Men i denne står der bl.a.: "Han (Helge Bille) forteller at de aldri har vært venner, noe også Strøbech senere skal komme til å bekrefte. ...

I min undervisning forleden talte vi om dette fine digt af Geir Gulliksen, som jeg til dagens lejlighed fluks havde "oversat" til dansk. Digtet er fra digtsamlingen Se på meg nå (2005): Alt er stille, skriver jeg men det er aldrig stille det er aften, skriver jeg også men det kan ligeså godt være morgen mens jeg skriver at det er aften og akkurat nu er det eftermiddag du er ikke her, skriver jeg selv om du sidder i rummet ved siden af eller jeg skriver at du tager strømperne på selv om du allerede sidder på arbejdet og at det er stille er bare noget jeg skriver for at sproget skal falde til ro som det flade vand i en flad vandpyt eller som det lyse gulv lyset falder på akkurat nu (eller bare for en time siden) det som er stille er aldrig helt stille det forstår enhver, måske bortset fra mig som tror på alt som begynder at ske eller alt som begynder at dø under mine hænder ingen dør her jeg forstår ikke hvorfor jeg altid må tale om ...