Via Matias Faldbakken er jeg blevet opmærksom på Lars Brekkes hjemmeside, bl.a. denne her med titlen Naturens ligegyldighed . Tjek også de andre net-installationer.

Opdagede lige denne lille fine artikel af Connie Bork om Karl Ove Knausgårds Min kamp 1 . Min eneste anke er sammenligningen med bekendelseslitteraturen (uden forbehold). Der er naturligvis visse paralleller, men den store forskel er, at Knausgård jo har valgt så fandens meget fra for netop at skrive direkte, råt, nogle vil kalde det realistisk. For mig at se er stilen derfor meget mere (stil)bevidst end megen af bekendelseslitteraturen i 70'erne, hvis kendetegn til tider var, at alle jo kan skrive poesi. Det er ikke alle, der kan gøre det, som Knausgård gør. Naturligvis skriver han sig ind i den isme, som Jon Helt Haarder har kaldt performativ biografisme, og performancen er også en del af værket, kunne man sige. Performativ biografisme er et fænomen, som er forskelligt fra 70'ernes bekendelseslitteratur, bl.a. fordi der er kommet så mange nye medieformer i mellemtiden, der påvirker litteraturen og livet omkring denne. Fx kunne man jo hævde, at vi i en (medie)tid som vores,...

JØRGEN LETH MELLEMVÆRENDER Nobelsalen fredag d. 29. oktober kl. 9-16 Jørgen Leths værk nyder en hidtil uset bevågenhed. Op til premieren på hans nye film Det erotiske menneske den. 3. november afholder Nordisk Institut et seminar om Jørgen Leths værk. Det er et værk som er præget af mellemværender eller overskridelser imellem kunstarter, imellem populærkultur og kunst, imellem liv og kunst og imellem kulturer. Seminaret udforsker disse mellemværender, om formiddagen i en række oplæg, om eftermiddagen i en samtale med Jørgen Leth. 9-10:30 Per Stounbjerg: Tresserne. Modernisme, massekultur og avantgarde Lars Morell: Leth, Kirkeby og de andre Birgitte Rasmussen Hornbek: Eksilet 11-12:45 Mathias Bonde Korsgaard: Gentagelsen – om Amerika-filmene Stefan Kjerkegaard: Den indre film i Ingenmandsland. Om selvfremstillingen i Jørgen Leths 60'er-digte Nora Simonhjell: En oplæsning Peer Bundgaard: At oversætte Jørgen Leth 14-16 Jørgen Leth i samtale m...

Indslag her .

Dansk forfatterforening arrangerer Danmarkshistoriens største litteraturoplæsning .

Er just blevet færdig med norske Gaute Heivolls fine roman Himmelarkivet , som er fra 2008. Nu ved jeg, at hans seneste roman Før jeg brenner ned er på vej i dansk oversættelse, men det samme burde Himmelarkivet være. Det er via min interesse for litterær selvfremstilling, at jeg er blevet opmærksom på Heivoll. Det bemærkelsesværdige hos ham er i denne forbindelse, at han bearbejder dokumentarisk materiale og kombinerer dette med sin egen historie. Det dokumentariske og det selvbiografiske er to spor, der flettes sammen på original vis. I Himmelarkivet handler det om kommunisten Louis Hogganviks (jf. billedet) historie, hvordan han under mystiske omstændigheder begår selvmord efter at være blevet taget til fange af Gestapo i Kristiansand 1945. Hogganvik kvæler sig selv ved at æde små stumper af madrassen i sin celle. Det mærkværdige er, hvorfor Hogganvik tilsyneladende bliver så opsat på at tage sit eget liv i løbet af de kun 9 dage, han opholder sig i fængslet. Året er jo 1945, og h...

"Der er meget poesi i verden, som er dårligere end rock-tekster. En dårlig rocktekst kan du stadig synge med på til en melodi, og det betyder ikke så meget. Et stykke dårlig poesi ligger der bare, som en lort på en tallerken. Der er ikke noget, du kan stille op med den." Nick Cave i et interview i Gaffa 09, September 2010.

Adda Djørup vinder EUs litteraturpris . Tillykke Adda, det er fortjent, og vi hungrer alle efter et nyt udspil fra din side ; - )

What do you see as the role of a writer in our society? Your role is to write as well as you can. You're not advancing social causes as far as I'm concerned; you're not addressing social problems. [...] What you're advancing is [...] the cause of literature, which is one of the great lost human causes. So you do your bit; you do your bit for fiction, for the novel. Why do you think it's become one of the 'great lost causes' of our time? Oh my goodness. [...] I don't think in twenty or twenty-five years people will read these things at all. Not at all? Not at all. [...] I think it's inevitable. I think there are other things for people to do, other ways for them to be occupied, other ways for them to be imaginatively engaged that are, I think, probably far more compelling than the novel. So, I think the novel's day has come and gone, really. I would imagine you would think this is a great loss for society? Yes, I do. There's a lot of brillianc...