Gå videre til hovedindholdet

Tordenskjolds soldat?

Her gik jeg og regnede med, at jeg var i opposition til en hel del inden for det danske litterære miljø, hvad angår diskussionen på denne blog inden for de seneste uger. Imidlertid, set udefra med Peter Nielsens øjne (kulturredaktør på Information), er jeg bare en af Tordenskjolds soldater. Mærkværdigt. Den lukkethed, uanset hvilken karakter den antager, som jeg delvist beskyldte dele af dansk litteratur for at stå for, er pludselig blevet en spændetrøje med undertegnede i spænd. Hvis Peter Nielsen læste sin egen tekst og derefter mit indlæg og mine kommentarer, ville han måske finde ud af, at vi er forbavsende enige. Især måske om målet: Litteraturen skal fylde mere i det samlede kulturelle landskab, men slet ikke om midlerne. Ejersbo-litteratur er i mine øjne ikke løsningen, blot for at gøre en lang historie kort ;- )
Labels:

Kommentarer

Lars Bukdahl sagde…
- det kommer vel an på, hvem der er Tordenskjold? Personligt har jeg mange Tordenskjolde/r, som jeg farer rundt mellem, og begge er vi da fx Højholts og Laugesens og Grotrians soldater, ikke også, Stefan!? Og så forstår jeg ikke det der med løsningen, for hvad er problemet (for nu at parafrasere Gertrud Steins sidste ord)!?
29. september 2010 kl. 18.49
Stefan K sagde…
Hey Lars, jo for dælen da til det med Højholt, Laugesen og Grotrian. Problemet er (og det er i mine øjne) at der er for stort et svælg mellem den gode (gode) litteratur og dem der måske burde læse den, fx Harbsmeier. Han er jo vel for fanden en intellektuel, og så kan det ikke nytte noget at man som ham hopper på Ejersbo, som højest kan stimulere en gymnasieelev (ikke for at sige noget ondt om dem, men alligevel). Det behøver ikke at være noget så rabiat (fantastisk og mystisk) som Brixvolds roman, men der er en masse skønt derimellem, fx Pia Juuls krimi eller Helle Helles hunde, blot for at nævne et par stykker. Det ser han ikke, for det er en slags litteratur i isolation (reservatet). Selv (en) Harbsmeier trænger til litterær opdragelse (for at sige det lidt stygt), og den får han kun ved at læse god litteratur og ved at indstillingen om en litteratur for de fine kritikere og for de andre opløses. Det er blot min mening. Vi skal ikke vende ryggen til dem, der ikke kan lide os og vores litteratur, men fortælle dem, hvad de så bør læse og hvorfor, fx hvorfor Ejersbo ikke er god litteratur, og hvorfor der er masser af virkelighed (hvis det er det man søger) hos Helle Helle eller Hans Otto.

kh
Stefan
2. oktober 2010 kl. 15.09
Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...
42 kommentarer
Læs mere

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...
45 kommentarer
Læs mere

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...
Send en kommentar
Læs mere