onsdag den 29. september 2010
Tordenskjolds soldat?
Her gik jeg og regnede med, at jeg var i opposition til en hel del inden for det danske litterære miljø, hvad angår diskussionen på denne blog inden for de seneste uger. Imidlertid, set udefra med Peter Nielsens øjne (kulturredaktør på Information), er jeg bare en af Tordenskjolds soldater. Mærkværdigt. Den lukkethed, uanset hvilken karakter den antager, som jeg delvist beskyldte dele af dansk litteratur for at stå for, er pludselig blevet en spændetrøje med undertegnede i spænd. Hvis Peter Nielsen læste sin egen tekst og derefter mit indlæg og mine kommentarer, ville han måske finde ud af, at vi er forbavsende enige. Især måske om målet: Litteraturen skal fylde mere i det samlede kulturelle landskab, men slet ikke om midlerne. Ejersbo-litteratur er i mine øjne ikke løsningen, blot for at gøre en lang historie kort ;- )
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
- det kommer vel an på, hvem der er Tordenskjold? Personligt har jeg mange Tordenskjolde/r, som jeg farer rundt mellem, og begge er vi da fx Højholts og Laugesens og Grotrians soldater, ikke også, Stefan!? Og så forstår jeg ikke det der med løsningen, for hvad er problemet (for nu at parafrasere Gertrud Steins sidste ord)!?
Hey Lars, jo for dælen da til det med Højholt, Laugesen og Grotrian. Problemet er (og det er i mine øjne) at der er for stort et svælg mellem den gode (gode) litteratur og dem der måske burde læse den, fx Harbsmeier. Han er jo vel for fanden en intellektuel, og så kan det ikke nytte noget at man som ham hopper på Ejersbo, som højest kan stimulere en gymnasieelev (ikke for at sige noget ondt om dem, men alligevel). Det behøver ikke at være noget så rabiat (fantastisk og mystisk) som Brixvolds roman, men der er en masse skønt derimellem, fx Pia Juuls krimi eller Helle Helles hunde, blot for at nævne et par stykker. Det ser han ikke, for det er en slags litteratur i isolation (reservatet). Selv (en) Harbsmeier trænger til litterær opdragelse (for at sige det lidt stygt), og den får han kun ved at læse god litteratur og ved at indstillingen om en litteratur for de fine kritikere og for de andre opløses. Det er blot min mening. Vi skal ikke vende ryggen til dem, der ikke kan lide os og vores litteratur, men fortælle dem, hvad de så bør læse og hvorfor, fx hvorfor Ejersbo ikke er god litteratur, og hvorfor der er masser af virkelighed (hvis det er det man søger) hos Helle Helle eller Hans Otto.
kh
Stefan
Send en kommentar