mandag den 23. august 2010

Åbent brev til Knaus

"JEG ER TRIST NÅ, KNAUS, idet jeg vet at ditt sjette og siste bind neppe blir lest av meg, veldig trist, men denne tristheten skyldes slett ikke en ulest bok, derimot det faktum at din seksbinds selvbiografi for meg blir en metafor, et megalomant bilde på hovedstrømningene i vårt nåtidige, litterære landskap, der innadvendte, bortskjemte og navlebeskuende salongfähige fortellinger om intimsfære og traumer i alle varianter nesten uten unntak blir bejublet og kanonisert av forleggere og litteraturvitere; jeg er trist fordi jeg føler et nærmest totalt fravær av provoserende, hardtslående og dyptpløyende samfunnsengasjement i norsk og delvis nordeuropeisk samtidslitteratur i en tid da verden virkelig trenger det."

Skriver forfatter Gert Nygårdshaug her.

(men er det ikke underminerende for hans standpunkt, at han trods alt har læst de første fem bind?) ((og at han i det hele taget, som flere andre, driver parasitær virksomhed på fænomenet Knausgård?))

5 kommentarer:

Stefan K sagde ...

Erlend Loe, hvis holdning jeg er meget mere til, kommenterer her:

http://www.dagbladet.no/2010/08/23/kultur/litteratur/bok/13077679/

dennis sagde ...

men han er jo uheldbredeligt ulækker, ham gert nygårdshaug. er det fordi, at han næsten har knaldet ligesåmange damer som han har banket søm i træ (!) eller er det bare fordi, at han har en håndværkeruddannelse, at han skulle have noget at sigeom og til verden. og så sidder han der med en fadbamse og taler ned på den der faderlige facon til en ynger mand (som man fornemmer, han nok skal hjælpe til at blive klog på selv live.) øv - da.

Stefan K sagde ...

Du har fuldstændig ret Dennis, den faderlige jargon er temmelig uheldig, måske især fordi man måske fornemmer en misundelse bag den. Imellem ordene står der også: "Gid det var mig, der havde gjort det, som Knausgård har gjort" ; - )

Desuden måden det vendes: Jeg har levet et alt for vildt liv, men jeg behøver ikke at skrive om det (som Knausgård, der kun har levet et ganske almindeligt liv). Naturligvis er det sikkert befængt med overdrivelse, ja fiktion, men, tjah, hvad skal man sige? jeg holder med Erlend Loe.

Stefan K sagde ...

Og de bliver ved:
http://www.dagbladet.no/2010/08/25/kultur/debatt/debattinnlegg/litteratur/knausgard/13109863/

jazzas sagde ...

Men hvor er det vidunderligt at opleve en stærk og medrevet debat i levende litteraturlandskab. Det kunne vi godt bruge her hjemme, hvor det vel mest er Bukdahl der river sømmene op, for ligesom aldrig at blive færdig med noget så stort som kunst og litteratur.

Standpunkterne i den Norske debat er typiske og handler i grunden om, hvad kunst er. På den ene side kan man som forfatter ikke være til, uden at trække på det liv man har ført, mens man på den anden siden ikke kan skrive en roman (tekst/stykke litteratur) uden fantasi. Hermed kan man heller aldrig bedømme, hvad der er gode krydderier og smagsforstærker overfor hvad der er grøntsagen. Sagt på en anden måde, så er det sjældent man laver mad uden at tilberede den, og det er lige så sjældent at raw-food smager rigtig godt. Irritationen over biografisk og autobiografisk metode er reel, men der er forskel på fodbold-biografier og Knausgaard-autokratier!