Fin artikel, dér. Jeg er dog ret uenig. Efter min mening er det stort set udelukkende danske musikere, der ikke kan finde ud af at skrive tekster på/synge på engelsk.
I Sverige (hvor de skriver bedre bøger, laver bedre film, laver langt bedre musik, designer federe tøj etc.) findes der perlerækker af musikere, der skriver (mindst) lige så gode tekster på engelsk som amerikanere, canadiere og briter.
Eksempler er der mange af, her kommer en lille håndfuld:
Straight up suveræn teenage-skildring: Radio Dept. - "1995" http://www.youtube.com/watch?v=UhlayqtCplU (Se pladerne Lesser Matters og Clinging to a Scheme for yderligere eksempler)
Skandinaivisme, hvor et særligt svensk take på engelsk inkl. grammatisk inkongruens osv. virkelig kommer til sin ret: First Floor Power-sange som "There is Hope" og "Love Will Come Knocking" (som jeg ikke kan finde på Youtube, men konsulter pladen There is Hope).
Og frem for alt særligt briliante poptekster som: Robyn - "Dancing on My Own": http://www.youtube.com/watch?v=J294A-R1Cjk (plader som Robyn og Body Talk pt. 1 indeholder læssevis af sange på samme svimlende niveau)
Lykke Li - "Little Bit": http://www.youtube.com/watch?v=NlriyaAuW1Y ("Little Bit" er (i det hele taget) i særklasse, men hele pladen Youth Novels holder)
Rigtig fin Dylan-pasticheerende singersongwriter, der kan måle sig med stort set alt amerikansk af den dur, der udsendes i disse år:
The Tallest Man on Earth - "The Wild Hunt": http://www.youtube.com/watch?v=pHe-C1sO9LM (tjek pladen af samme navn, den er virkelig god)
Disse engelske sangtekster er både fremragende i sig selv, men i høj grad også i kraft af den måde, de bliver afsunget på. Selvfølgelig er der færre svenske engelsksprogede eksempler på de mere dybsindige og komplekse singersongwriter-tendenser, der alt andet lige kræver noget særligt af ens sproglige formåen. Jeg kunne eksempelvis ikke forestille mig de to seneste Thåström-plader på andet end svensk (men der er vist heller ikke så mange svenskere, der forsøger sig på engelsk i den stil, ligesom de fleste engelsksyngende danskere også holder sig til mere simplistisk pop og rock). Svenske popmusikere lader dog til at have langt flere visioner og langt større lyrisk overblik og traditionsbevidsthed end danske. Det er virkelig mærkværdigt, hvorfor der findes så enormt meget fantastisk svensk musik i forhold til dansk. Jeg vil med glæde risikere pelsen og påstå, at der kommer mere god engelsksproget musik fra Sverige, end der gør fra England, i disse år.
Jeg kunne komme med endnu flere eksempler, og jeg kunne også komme med en række norske (omend ikke helt så mange). Men når det kommer til danske, kan jeg - ligesom du - ikke finde noget, der virkelig er værd at bruge tid på. Når danske tekster på engelsk fungerer, er det i højere grad fordi, de lige nøjagtig er til at holde ud, eller fordi de ikke er decideret elendige, end det er fordi, de besidder kvaliteter af nogen nævneværdig art. Det er dog meget underligt, at der ikke findes bare et enkelt band eller en enkelt sanger fra Danmark, der skriver lige så gode engelske tekster som de ovenfor nævnte svenske.
Kære Lasse, tusinde tak for din kommentar og din opdatering af min viden.
Selvfølgelig stiller jeg det på spidsen i min kronik. Ville Robyn til eksempel være endnu federe på svensk???
Det kan man kun spekulere over.
Man kunne også tænke A-Ha og Cardigans, hvis man tænker lidt tilbage. Begge bands skriver faktisk ok poptekster, men har jo også forsangere som er ekstremt dygtige, karismatiske og gode sangere.
Robyn ville helt sikkert ikke være federe på svensk. Hun tager udgangspunkt i en masse musikhistoriske pejlemærker, som hun genskriver og tillægger ny betydning i sine sange (eg. dancehall, hiphop, pigepop, eurodance, singersongwriter og meget andet), og de pejlemærker er alle tæt knyttede til det engelske sprog. Hvis det havde været på svensk, ville det have mistet en stor mængde merbetydning. Og det gælder også for mange andre svenskere, der synger og skriver på engelsk.
Og jeg synes i det hele taget, det er væsentlig og bemærkelsesværdigt hvor meget af denne 'metabevidsthed' omkring genskrivning af genretraditioner, der gør sig gældende i svensk musik i forhold til dansk. Dansk musik - især den engelsksprogede - er i højere grad blege kopier af udenlandske forbilleder, der i sidste ende kun fremstår som en svagere efterligning, mens den svenske musik langt oftere enten er aldeles nyskabende eller formår at tilføre forbillederne helt nye betydninger, fordi de har en langt større traditions- og formbevidsthed. Det gælder både i musik og tekster, hvor dansk musik ofte fremstår decideret dillettantisk til sammenligning.
Men gælder det også yngre navne som When saints go machine, The Floor Made of Lava osv.?
Under alle omstændigheder er det bemærkelsesværdigt og måske værd at diskutere i forlængelse af dette, hvorfor danske musikere umiddelbart ser ud til at klare sig dårligere på engelske end fx svenske kolleger.
4 kommentarer:
Fin artikel, dér. Jeg er dog ret uenig. Efter min mening er det stort set udelukkende danske musikere, der ikke kan finde ud af at skrive tekster på/synge på engelsk.
I Sverige (hvor de skriver bedre bøger, laver bedre film, laver langt bedre musik, designer federe tøj etc.) findes der perlerækker af musikere, der skriver (mindst) lige så gode tekster på engelsk som amerikanere, canadiere og briter.
Eksempler er der mange af, her kommer en lille håndfuld:
Straight up suveræn teenage-skildring:
Radio Dept. - "1995" http://www.youtube.com/watch?v=UhlayqtCplU
(Se pladerne Lesser Matters og Clinging to a Scheme for yderligere eksempler)
Skandinaivisme, hvor et særligt svensk take på engelsk inkl. grammatisk inkongruens osv. virkelig kommer til sin ret:
First Floor Power-sange som "There is Hope" og "Love Will Come Knocking" (som jeg ikke kan finde på Youtube, men konsulter pladen There is Hope).
Og frem for alt særligt briliante poptekster som:
Robyn - "Dancing on My Own": http://www.youtube.com/watch?v=J294A-R1Cjk
(plader som Robyn og Body Talk pt. 1 indeholder læssevis af sange på samme svimlende niveau)
Lykke Li - "Little Bit": http://www.youtube.com/watch?v=NlriyaAuW1Y
("Little Bit" er (i det hele taget) i særklasse, men hele pladen Youth Novels holder)
Rigtig fin Dylan-pasticheerende singersongwriter, der kan måle sig med stort set alt amerikansk af den dur, der udsendes i disse år:
The Tallest Man on Earth - "The Wild Hunt": http://www.youtube.com/watch?v=pHe-C1sO9LM
(tjek pladen af samme navn, den er virkelig god)
Disse engelske sangtekster er både fremragende i sig selv, men i høj grad også i kraft af den måde, de bliver afsunget på.
Selvfølgelig er der færre svenske engelsksprogede eksempler på de mere dybsindige og komplekse singersongwriter-tendenser, der alt andet lige kræver noget særligt af ens sproglige formåen. Jeg kunne eksempelvis ikke forestille mig de to seneste Thåström-plader på andet end svensk (men der er vist heller ikke så mange svenskere, der forsøger sig på engelsk i den stil, ligesom de fleste engelsksyngende danskere også holder sig til mere simplistisk pop og rock).
Svenske popmusikere lader dog til at have langt flere visioner og langt større lyrisk overblik og traditionsbevidsthed end danske. Det er virkelig mærkværdigt, hvorfor der findes så enormt meget fantastisk svensk musik i forhold til dansk. Jeg vil med glæde risikere pelsen og påstå, at der kommer mere god engelsksproget musik fra Sverige, end der gør fra England, i disse år.
Jeg kunne komme med endnu flere eksempler, og jeg kunne også komme med en række norske (omend ikke helt så mange). Men når det kommer til danske, kan jeg - ligesom du - ikke finde noget, der virkelig er værd at bruge tid på. Når danske tekster på engelsk fungerer, er det i højere grad fordi, de lige nøjagtig er til at holde ud, eller fordi de ikke er decideret elendige, end det er fordi, de besidder kvaliteter af nogen nævneværdig art. Det er dog meget underligt, at der ikke findes bare et enkelt band eller en enkelt sanger fra Danmark, der skriver lige så gode engelske tekster som de ovenfor nævnte svenske.
Kære Lasse, tusinde tak for din kommentar og din opdatering af min viden.
Selvfølgelig stiller jeg det på spidsen i min kronik. Ville Robyn til eksempel være endnu federe på svensk???
Det kan man kun spekulere over.
Man kunne også tænke A-Ha og Cardigans, hvis man tænker lidt tilbage. Begge bands skriver faktisk ok poptekster, men har jo også forsangere som er ekstremt dygtige, karismatiske og gode sangere.
kh
Stefan
Robyn ville helt sikkert ikke være federe på svensk. Hun tager udgangspunkt i en masse musikhistoriske pejlemærker, som hun genskriver og tillægger ny betydning i sine sange (eg. dancehall, hiphop, pigepop, eurodance, singersongwriter og meget andet), og de pejlemærker er alle tæt knyttede til det engelske sprog. Hvis det havde været på svensk, ville det have mistet en stor mængde merbetydning. Og det gælder også for mange andre svenskere, der synger og skriver på engelsk.
Og jeg synes i det hele taget, det er væsentlig og bemærkelsesværdigt hvor meget af denne 'metabevidsthed' omkring genskrivning af genretraditioner, der gør sig gældende i svensk musik i forhold til dansk. Dansk musik - især den engelsksprogede - er i højere grad blege kopier af udenlandske forbilleder, der i sidste ende kun fremstår som en svagere efterligning, mens den svenske musik langt oftere enten er aldeles nyskabende eller formår at tilføre forbillederne helt nye betydninger, fordi de har en langt større traditions- og formbevidsthed. Det gælder både i musik og tekster, hvor dansk musik ofte fremstår decideret dillettantisk til sammenligning.
Kære Lasse, rigtig god pointe.
Men gælder det også yngre navne som When saints go machine, The Floor Made of Lava osv.?
Under alle omstændigheder er det bemærkelsesværdigt og måske værd at diskutere i forlængelse af dette, hvorfor danske musikere umiddelbart ser ud til at klare sig dårligere på engelske end fx svenske kolleger.
Bedste hilsener
Stefan
Send en kommentar