Da jeg var ude at løbe her til formiddag, slog det mig, at den bedste måde at lave et litteraturtidsskrift kunne se sådan her ud (eller sådan kunne min helt egne beskedne drøm af et litteraturtidskrift, udelukkende med "anmeldelser" se ud).
For det første skulle det være en kombination af et online site og en papirversion. På sitet skulle man kunne læse om stort set alt, hvad der udkommer af relevans, både fra større og mindre forlag. Anmeldelserne skulle være nøgterne, objektive og meget lidt vurderende. Ikke noget med stjerner osv., men mere beskrivende og forstående overfor bogen og dens projekt. Anmeldelserne skulle ikke være alt for lange. Dertil kommer, at der skulle være mulighed for at brugerne kunne blande sig i debatten på selve sitet, ligesom det sker på blogs osv. i dag.
Til gengæld skulle papirversionen af tidsskriftet indeholde længere og mere vurderende anmeldelser i retningen af det litterære essay, gerne på baggrund af 2-3 bøger, måske endda flere bøger, af samme aktuelle og naturligvis udvalgte forfatter (ikke alle forfattere vil være relevante her). Det vil give et meget bedre grundlag at bedømme værkerne ud fra, men også forhindre den her sensationslyst, der altid er en fare i enhver anmelders virke: At det enten skal være fremragende eller noget lort. Sådan er det på papiret, ikke i virkeligheden. Det er klart, at man som anmelder måske "skriver bedst" på en sådan enten / eller fornemmelse, men det går ofte ud over ens evne til mere objektivt at vurdere en bog.
Fx ser man ofte, hvordan en sådan praksis går ud over forfattere, der står for en kontinuerlig strøm af bøger (Grotrian, Laugesen, Rifbjerg). Læste man i stedet, hvad disse forfattere havde skrevet inden for de seneste fem år, havde man en langt bedre mulighed for at se, hvad det i virkeligheden handler om (tror jeg).
Samtidig anerkender jeg, at forfattere og deres bøger (og deres forlag, ikke mindst) har brug for at blive set, når de udkommer, også af og til brug for at få nogle ord med på vejen, men det skulle online sitet netop sørge for. Det skulle sikre synlighed, papirversionen sikre kvalitet og bedre kriterier for at bedømme en forfatters værk ordentligt.
Hvis et sådant litteraturtidskrift virkelig fandtes, er det klart, at der ville være mest prestige i at blive omtalt i papirversionen, og her at en begyndende kanonisering egentlig fandt sted, men forestiller man sig fx, at hvert nummer af tidskriftet (der udkommer 3-4 gange om året) indeholder en leder, hvori man bl.a. begrunder sine til- og fravalg, ville også denne proces blive synliggjort, og som alle andre former for kritik, naturligvis stå til debat. Men der vil i det mindste foreligge nogle argumenter for processen.
Tidsskriftet Standart (som jeg selv skriver anmeldelser til i ny og næ) er måske på vej i denne her skitserede retning? Man anmelder alt, men måske bruger alligevel man for meget krudt på for lidt. Dertil kommer, at man ikke helt har fundet en adækvat og tidssvarende løsning, der integrerer deres online site - og dermed et sådant sites fantastiske muligheder for litterær debat - med tidsskriftet i papirversionen.
Nuvel, det var bare en tanke, opstået på landevejen ned til Fulden.
Kommentarer