De bedste digtsamlinger i 00'erne?

Det er ikke mange digtsamlinger, der bliver nævnt, når 00'ernes bedste bøger kåres hid og did, fx her af Thomas Bredsdorff (en liste hvor jeg for øvrigt er enig med tre til fire af titlerne, eller i hvert fald navnene, men hvor er Hans Otto eller Beckwerket?). Nuvel, rent omtalemæssigt har det måske ikke været det bedste tiår for lyrikken, omvendt har lyrikken bogstaveligt talt blomstret op fra undergrunden, og selvom jeg forsøger at holde styr på så meget som muligt af den, og det nok er den, der først og fremmest fortjener en hyldest, så bliver mit bud på de bedste digtsamlinger måske en anelse triviel, ligesom jeg overhovedet ikke vil påstå at have læst det hele. Det har jeg langtfra. Primært har jeg læst yngre digtere, og digtere med debut i 90'erne, og det er meget muligt, at min lille liste bærer præg af det. Men her alligevel et skud fra hoften:

Ursula Andkjær Olsen skal naturligvis være med på en sådan liste og skal man vælge, ville jeg nok vælge Havet er en scene (2008). Niels Frank har også markeret sig enormt stærkt og måske stærkest med Èn vej fra 2005. Jeg har også været meget glad for Morten Søndergaards Et skridt i den rigtigige retning (2005). Lone Hørslevs Lige mig fra 2007 bør også nævnes, bl.a. fordi den er noget bedre end den der skilsmissebog, som alle taler om senere hen. Niels Lyngsø udgav en virkelig god digtsamling 39 digte til det brændende bibliotek (2007). Adda Djørups Monsieurs monologer (2005) med "Mørkeæderen II" som et favoritdigt. Og nå ja, min svaghed for Rasmus Nikolajsen, især Frihed og sex på rejsen (2003), skal også med. Måske Naja Marie Aidts Alting blinker fra 2009? Desuden skrev Palle Sigsgaard et af mine favoritdigte fra 00'erne "Forsvundet hjem" fra Glitrende støv danser (2007):

Nu er der jo en tendens til, at man glemmer de mere etablerede, når man skal lave en sådan liste, og det er på alle måder urimeligt (alle sådanne lister er jo dybt urimelige), fx var Klaus Høecks Hsieh fra 2004 en stor læseoplevelse, Peter Laugesen behøver jeg vist ikke at nævne, Grotrians uforlignelige salmebedrift ej heller, Nordbrandts kyniske Besøgstid (2007) måske? Desuden Vagn Lundbyes flotte langdigt "Længsel efter sange" fra tidsskriftet Den blå port nr. 79.

Peter Nielsen er en af de digtere, som jeg gerne ville have brugt mere tid på, det samme gælder Knud Steffen Nielsen og Marianne Larsen, men det må jeg indhente med tiden. Henrik Haves sene digte har jeg allerede skrevet om andetsteds. Dem er jeg stadigvæk glade for. Husk ikke at glemme disse digtere.