Faldt over denne artikel af Rasmus Bo Sørensen i Information. Faktisk vil jeg gerne rose Information for at finde ofte gode, sjove og perspektivrige vinkler på litteraturen og bogmarkedet. Godt gået. Imidlertid: Ser man nærmere på de digte, der har solgt godt fra Gyldendals side: Naja Marie Aidt, Ursula Andkjær Olsen og Mette Moestrup er der faktisk - i modsætning tror jeg til hvad Simon Pasternak hævder - en helt simpelt forklaring bag alle de tre digteres salgssucces. Det handler om deres eksponering i medierne, ikke andet (deres kvaliteter til trods). Helt specifikt for Aidt, at hun udgav Poesibog nærmest samtidig med, at hun vandt Nordisk Råds Litteraturpris, Andkjær Olsen kom på forsiden af Politiken, fordi Tøger Seidenfaden tilfældigvis havde læst Atlas over huller, og Mette Moestrup optrådte i talkshowet den 11. time, og hun vandt Montanas litteraturpris med kingsize. Ideelt set kunne man naturligvis have håbet på, at Pasternaks forklaring var rigtig - at netop disse digtere rammer noget særligt hos deres (mange) læsere, men ak og ve, jeg er bange for, at det slet ikke hænger sådan sammen. Medierne, herunder især fjernsynet, er den eneste sikre vej til en salgssucces. Det er kynisk, især når man betænker de stakkels små blafrende digte på de iskolde markedsbetingelser, men sådan hænger tingene desværre sammen.
Jeg lader mig hellere end gerne modsige: Kom gerne med eksempler på det modsatte!!! Fyr løs, hvis der er noget at skyde med.
Jeg lader mig hellere end gerne modsige: Kom gerne med eksempler på det modsatte!!! Fyr løs, hvis der er noget at skyde med.
Kommentarer
Jacob
Men jeg tror ikke på, at Moestrup, Aidt og da slet ikke Andkjær Olsen rammer noget som helst af det, som fx Andersen rammer i sine læsere, en eller anden dansk mentalitet, eller hvad ved jeg. Andersen er god nok. Det er ikke det. Men når han står alene på digthylden hos boghandlerne (under Humor fx) sammen med Gruk, Anders Lund Madsen og tilfældige digtsamlinger, man har bestilt hjem, men som ingen gad købe, så bliver jeg så frustreret inden i.
På den anden side, at tale om poesiens død, bare at antyde den, er måske at overvurdere sig selv historisk set. Poesien var jo ligesom det, der startede det hele,i hvert fald vesterlandsk set, jf. Homer.
Men inkluderer man fx rap som poesi, og det gør jeg for det meste, så er det jo straks en anden fest, man er til.
http://www.information.dk/218067
Man kan også overveje, hvordan forlagenes fremtid ser ud. Måske er den almindelige usikkerhed på den front med til at skabe ekstra trange vilkår for smalle genrer. Når det er sagt, er der jo i virkeligheden ikke noget sensationelt nyt i, at lyrik, som du startede med at fokusere på Stefan, ikke sælger særlig godt. Det har den vel aldrig rigtig gjort... lidt grov forenkling, men I forstår vel pointen.