selv Stilheden. Øret fortumles
af Bjergbækkens Nabotale:
Derfor døber den mig.
Vender mig, hvis jeg lytter,
mildt mod min glemte Indgang,
mit Menneskevæsens Port.
Gør dig til Sten og Bølge
udhold det stummes Taalmod,
bliv til en Ting blandt Tingene,
da skal Bølger og Stene
vaagne menneskeblevne,
Samtidighed nedstrømme
fra Bjergene, Havet, Middagens
mægtige Horisont.
Paul la Cour, Efterladte Digte, 1957
Ingen kommentarer:
Send en kommentar