Gå videre til hovedindholdet

Francis Meyers Lidenskap


Har man brug for noget intelligent underholdning her i sommerferien og gider man ikke læse svenske femi-krimier, kan man jo læse Henrik H. Langelands Francis Meyers lidenskap. Bogen handler om litteraturprofessoren Francis Meyer, der forelsker sig i sin studerende Nadia Reza Lindtner. Men den handler også om livet på universitetet og om opdagelsen af et hemmeligt manuskript af Petter Dass. Bogen har et ikke ukritisk blik på litteraturlivet på universitetet, som Langeland kender indefra - han har skrevet et afhandling om Proust. Bl.a. lader Langeland Francis Meyer sige følgende et sted:

"Jeg må ærlig talt innrømme, at jeg i tunge stunder, og dem har jeg hatt noen av i det siste, tenker på Det humanistiske fakultet som en gigantisk menneskelig parkeringsplass, et enormt arbeidsmarkedstiltak - ja, faktisk er det kanskje ikke den tårnbygningen noen kvartaler bortenfor oss her" sa han og nikket i retning Ibsenkvartalet, "men Niels Treschows hus på Blindern som burde være kalt 'Ibsen Parkeringshus'" (...)
"Lad meg ta et nærliggende eksempel" fortsatte Francis. "Der borte sitter blant andre Jan Kjærstad, Vigdis Hjorth, Knut Faldbakken og Herbjørg Wassmo. Jeg kjenner naturligvis nok dem igjen, men like naturlig er det at de ikke kjenner meg igjen. For det har de nemlig ingen grunn til - og dét til trods for at jeg, hvis vi nå skal være oppriktige her, er en av landets fremste professorer i litteratur. Og hvorfor det? Det er fordi jeg som universitetsprofessor i litteratur anno 2007 er marginalisert, ikke bare i samfunnet og offentligheten generelt, men også innenfor den norske litteraturfeltet" (176-177).

Gad vide hvorfor en intellektuel fyr som Langeland, der har skrevet en afhandling om Proust og som debuterede med en eksperimenterende roman samplet fra Prousts store roman, vælger at skrive en spændingsroman og generelt vælger den intelligente underholdningsgenre, ikke bare med Francis Meyers lidenskap, men også med den til dansk oversatte Wonderboy?

Nå, lad nu det ligge. I hvert fald er Francis Meyers eventyr hermed anbefalet, og se få at få den oversat til dansk.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...