Gå videre til hovedindholdet

Popcornsforlag



Jeg behøver næppe at nævne, at det er blevet en trend, eller måske snarere en nødvendighed, med alle disse små forlag, der popper op som popcorn. Ofte kan man erhverve sig bøgerne fra disse blot ved at sende en mail. Det er jo fantastisk, selvom det nok skal ses på baggrund af forskellige tendenser inden for bogbranchen og bogmarkedet som sådan. Det gælder både det faktum, at de store forlag formentlig satser mest på kommercielle udgivelser (måske også af nødvendighed, selvom de vistnok (som samlet branche) kan fremvise en omsætning, som fra år til år er blevet større????), og at det ganske simpelt er blevet meget nemmere og billigere at producere bøgerne selv.

Jeg har været så heldig at få tilsendt disse to udgivelser fra Forlaget Fingerprint. I Kristina Stoltz lille pamflet Hjemstavn Nr. 13 (et festskrift) finder man fx følgende fine digt:

Så langt så godt så længe
jeg ikke behøver at være med. Det var slet ikke
meningen, at vi skulle tage den nu.
Er det her børneværelset? Herregud
så hjertens gerne. Jeg har altid været den
glade giver: lakrids, østers, lektier.
Hvis du lægger dig ned på alle fire.
Jeg kom tilbage som en fredag aften med stearin
ned ad kinderne og mange år på bagen
fortærsket himmelflugt, en ugle tuder af grin,
en ål, et samfund, ja, ja jeg er den mand
du gerne vil kneppes af kan du
ikke se det, baby? It feels so good to be me

Kommentarer

Peter sagde…
Hej,

Bøgerne kan også hentes gratis på deres hjemmeside.

Du nævner, at der er forlag, hvor man bare kan sende en mail, så får man tilsendt bøger gratis, kan du ikke nævne nogle af dem?:)
Erik Højer sagde…
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Stefan K sagde…
Hej Peter, tak for din kommentar. Måske en overdrivelse med "alle" de forlag. Men jeg har faktisk erhvervet mig flere bøger på den måde. Fx fik jeg Dagens Ansigt: Allie May tilsendt i sin tid, ligesom jeg mere eller mindre uopfordret af og til får tilsendt ting og sager fra nyopstartede forlag, og jeg gør mit bedste for at omtale dem, selvom det kan knibe med tiden
Peter sagde…
Men er det ikke bare noget du kan, fordi du er ansat på uni, og er anmelder etc.?
Stefan K sagde…
Jo, måske? Formentlig i de fleste tilfælde. Det kan jo være svært for mig at se. Men jo, du har sikkert ret ; - )

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...