B.T., 11.09.2001
Tag et godt tag i dig selv og hold fast
Med ovenstående mener jeg ikke, at du skal lægge begge arme om dig selv, men at du skal huske at »have dig selv med« i det mylder af informationer, vi får serveret hver dag fra aviser, ugeblade og de elektroniske medier. I de forløbne par uger har der bl.a. været en masse skriverier om olivenolie. Et sandt hysteri har bredt sig i samtlige aviser, og jeg kunne heller ikke selv sige mig fri for at sende hele debatten en tanke, hver gang jeg tog flasken med min elskede olivenolie frem. Stor var min glæde og lettelse forleden, da jeg igen kunne læse, at nu var olivenolien frikendt - bare spis, stod der. Jeg har altid rettet mig efter min egen gode fornemmelse for, hvad der var godt for mig og min krop. Gennem snart mange år har jeg omhyggeligt sørget for at få lidt god, koldtpresset jomfruolivenolie hver dag. Over min salat eller tilsat min mad på anden vis - og jeg har altid haft det godt med det.
Lad os hellere få gang i debatten om helt at få forbudt de usunde transfedtsyrer. Her er for alvor noget, vi alle kan undvære. Disse hårde, hærdede fedtstoffer sætter sig som belægninger i vores blodårer og gør os gamle før tiden. Lad os få dem helt fjernet fra vore madvarer.
Løftede pegefingre virker ikke
I det hele taget synes jeg, at der er en kedelig tendens i tiden til at kyse livet af folk med dekreter og påbud indenfor alt, hvad angår fødevarer, sundhed og motion. En helt almindelig kvinde som jeg selv har indimellem svært ved at sortere i alt dette, og det er der sikkert også mange andre, der har. Så jeg prøver at holde godt fast i mig selv og lytte til, hvad min krop fortæller mig, og så ellers bruge fornuften til at sortere med. Det paradoksale er bare, at alle disse kampagner og løftede pegefingre ikke altid har den ønskede virkning. I hvert fald ikke indenfor det område, der især interesserer mig, nemlig overvægt. Jeg læser dag efter dag, at danskerne bliver tykkere og tykkere - især børnefedmen er i fremmarch, og her er det drengene, der fører an. Hvis man interviewer folk om deres kostvaner generelt, har det vist sig, at de fleste svarer, at de spiser sundt og fedtfornuftigt og følger de gængse kostråd. Tag så lige og fortæl mig, hvor alle de overflødige kilo kommer fra! Lige så sikkert som amen i kirken er det, at ingen vil stå frem og fortælle, at de sidder i sofaen og hygger sig til TV med kaffen og kagerne fra tanken indenfor bekvem rækkevidde. Det vinder man ikke mange point på!
Øl, vin og citronmåner
Jeg følger jo med i TV-udsendelserne fra Ubberup Højskole om de overvægtige og deres heroiske kamp mod overvægten. Og jeg har stor respekt for den unge kvinde, som stod frem og indrømmede, at hun »faldt« i med chokolade, fordi det - som hun sagde - smager så godt. Hun tog hjem, men havde så meget mod og kvindehjerte, at hun trods dette mødte op igen og tog kampen op. Hatten af for det. Ærlighed og selverkendelse er to vigtige faktorer, når det gælder kampen mod overvægten. Tænk på børnene - de gør ikke, som vi siger, men de gør det, de kan se, vi selv gør. Hvis de voksne hygger sig med øl, vin og citronmåner i sofahjørnet, så ligger det måske lidt tungt med de rå gulerødder, vi gerne vil have, de skal spise i stedet for slik. Det er også svært at få ungerne til at røre sig i dagligdagen, hvis vi selv altid tager bilen, når vi skal på indkøb. Lad os voksne vise ungerne et godt eksempel - både med mad og motion - så falder børnefedmen nok igen. Lad os lige tage et fast tag i os selv, sortere i alle de gode råd, og så ellers lade den sunde fornuft guide os gennem informationsjunglen. Til sidst vil jeg lige lade ugens bedste nyhed springe: »Det er bedre at være lidt buttet og motionere en halv time hver dag, end at være åleslank og fysisk inaktiv. Den slags nyheder får mit humør til at stige.
