Gå videre til hovedindholdet

Å oh O

I Simon Grotrians nyeste digtsamling, Å, finder man følgende indgangsbøn (indledningscitat):

SEDR
KOLP
DRFT
HUJI

Det er jo fantastisk og fantastisk morsomt. Digtet, hvis man ellers kan kalde det det, spiller naturligvis på en reference til digtet "Håbløshed" fra Fire (1990), som ser sådan her ud:

ASDF
JKLÆ
ASDF
JKLÆ

Men hvad er så forskellen? Jo, man skal have fat i sit tastatur, førend man kan se det. Først og fremmest er der tale om en ændring af en horisontal bevægelse i "Håbløshed" til en vertikal i det nye digt. Det er en ting. Noget andet er manglen på gentagelse. I det nye digt bevæger afsættet sig ind mod midten af tastaturet, men hvad det skal betyde, må man nok spørge om? Måske bare at pladsen at udfolde sig på er blevet større siden sidst og måske i kraft af en udfoldet religiøsitet, hvem ved?

Er der så tale om en parodi? Måske, men i så fald en parodi, som om muligt er ude på at ændre budskabet fra håbløshed til håb. hÅb

Ellers synes jeg nok, at Grotrians digte denne gang på en måde er mere gennemsigtige end tidligere. Der er mere luft i dem, apropos det vertikale. De er apostrofiske, hvilket også ligger i titlen, som jo kan læses om en apostrofe. De handler ofte om kærlighed. Om at skrive i åen, om at skrive i sit Å, om at skrive Å.

Især et digt slog mig ved en gennemlæsning:

Hvis jeg oversætter tågen
står her intet
hvis jeg falder i et øje
er jeg vågen
hvis jeg underskriver digtet
er det stærene
der kommer.

Måske en lille poetik fra Grotrians side og en reminder til alle os oversættere. Der står det der står. Har vi brug for mere? Fx i dette digt:

Natten synger rent
for sine emmende tapeter.

Der er kister mellem svalerne.

I åen strømmer blækket
fra et fuglebur
med kejserens myoser.

Det er tidens ve.

Det er vist Barbara Johnson, som taler om, at vi som mennesker er resistente overfor bogstavelighed. Det skal fandme betyde noget. Men skal det det? "kister mellem svalerne" - det er da godt, uanset hvad det end betyder.

På den anden side, så tror jeg, at en af de nærmest angstprovokerende ting ved at læse Grotrian, det er, at vi imens vi gør det er bange for, at det hele betyder noget, men at vi bare ikke fatter en skid

Vi blinde, "stærene", flokkes om digtet, især hvis det underskrives af en digter som Grotrian.

Nå ja og som en sidste bemærkning: Grotrians indledningscitater bliver efterhånden mere og mere kryptiske, men også mere og mere interne, ofte er de af digtere, som ikke findes, men som tydeligvis er Grotrian selv: The drive is a parrot.

Sådan er der så meget.

Kommentarer

scherz sagde…
""kister mellem svalerne" - det er da godt, uanset hvad det end betyder."
Enig. Det er et konkret billede. Jeg behøver ikke øjne for at se den slag.
12. maj 2008 kl. 19.45
Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...
Send en kommentar
Læs mere

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...
45 kommentarer
Læs mere

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...
42 kommentarer
Læs mere