For en sikkerheds skyld tjekkede jeg lige, hvad Montanas litteraturpris egentlig var i udgangspunktet, hvilke kriterier, de som udgangspunkt lagde for dagen, og fandt følgende fra Luftskibet, bloggen på Informations hjemmeside:
"En helt ny litteraturpris ser dagens lys. Det er dagbladet Information og Testrup Højskole, der i fællesskab har indstiftet en ny litteratur-pris, Montanas Litteratur-pris, der vil blive uddelt første gang i januar 2007. Ifølge kriterierne skal prisen gives til "et dansk værk, som inden for sin genre er fornyende, grænseoverskridende eller et værk, som formår at belyse virkeligheden på en ny eller overraskende måde".
Prisen er sponsoreret af møbelfirmaet Montana og er på 30.000 kr. Prisen kan gives til skønlitterære udgivelser, essay-samlinger, fagbøger og biografier. Sigtet med den nye litteraturpris er at honorere den litteratur, som det kræver en særlig indsats at producere.
I et lille sprogområde som det danske og med et litterært marked, der har stadigt stærkere fokus på mainstream-litteratur og bestsellere, er det vigtigt at støtte den litteratur, som er med til at flytte grænser i folks bevidsthed og derigennem berige kulturen. Dette arbejde ønsker vi at støtte symbolsk og økonomisk. I løbet af efteråret indstiller vi derfor i alt seks danske værker fra 2006."
Ud fra disse kriterier kan jeg naturligvis godt se, at man kan nominere Blekingegade-tingen, Leine og Grænselandet, men det der forvirrede mig, var et totalt kursskifte. For efter at der kun blev indstillet deciderede skønlitterære bøger sidste gang, så er de næsten helt ude i år.
Det er den tvetydige brug af ordet litteratur, som jeg ikke helt kan fange. Noget andet er, at Øvig Knudsens bog jo må betragtes som en form for mainstream-litteratur. Hvad skal den med de 30.000 kroner eller værre endnu: anerkendelsen fra skønlitterær side? Er det romanens mål at blive dokumentar? Skal man nu til at halse efter virkeligheden?
Nå, måske må jeg sande at mit litteratur-begreb er blevet overhalet indenom, men det samme er skønlitteraturen i dette tilfælde, tror jeg, og det er det, der er det bekymrende i foretagendet. Virkelighedshunger, er der nogen der kalder det, og det er det, som disse nomineringer er et udtryk for. Det er i den grad et litteraturpolitisk signal, som jeg ikke bryder mig specielt meget om, heller ikke selvom jeg synes, at det er spændende, at litteraturen intervenerer med virkeligheden på alle mulige måder fra Romer-lyset til Beckwerket.
Kommentarer
Udvælgelseskriterier:
1)Ingen almindelige læsere må have læst bogen.
2)Den må ikke handle om virkeligheden, men kun om sproget selv.
3) Endelig må pressen ikke vide noget om prisen, for så bliver den bare ALT for kommerciel...og det kan vi jo ikke have.
Jeg er en ganske almindelig læser, og jeg er glad for indstillingerne til Montana-prisen. Kan du ikke prøve at forklare mig hvorfor du siger sådan her: "At nominere den (Kalak) ved siden af Hans Otto er nærmest en hån overfor denne (HO). Jeg har læst HO's bog og synes den er fin. Men jeg synes også at noget af det, der kendetegner HO og hans forfatteskab er, at han skriver om jævne folk der gør jævne ting - men han gør det i et sprog som er elitært. Skal spoget/formen i din optik være elitær før en bog (roman eller ikke) kan være prisværdig???
Når du siger LITTERÆRT, ser det for mig ud til, at du mener KUNST eller KUNSTLET.
Jeg læser ikke Barbara Cartland eller Sara Blædel, men vil ikke modsætte mig, at deres tekster er litterære. Vil du det? Til gengæld vil jeg hjertens gerne hævde, at det de skriver ikke er kunst men håndværk.....og det tror jeg også at begge forfattere vil.... eller det håber jeg da:-)
I mine øjne kan litteratur også godt være kunst selv om den tager udgangspunkt i ikke fiktivt stof. Jeg er selv teatermand, og indenfor teatret oplever man i år en stigende tendens til at teaterteksterne bliver para-dramatiske. Dvs. at personlige data, faglige passager og fiskerinotater kan indgå i teksten på lige fod med de mere gængse fortællende passager. Det ser jeg ikke som nogen ekskluderende faktor i forhold til om værket kan defineres som kunst.