Gå videre til hovedindholdet

Hvor er hovedstolen begravet? Efterlysning?


Alle kender til Per Højholts udsagn om, at man som forfatter ikke må tage af hovedstolen, men hvem ved, hvor udsagnet reelt kommer fra? Selvom jeg efterhånden har endevendt en hel del af dennes tekster, herunder også en del interviews, er det ikke lykkedes mig at finde STEDET, hvor det optræder. I et portrætinterview som Morten Sabroe laver med Pia Juul fra 1993, bruger Juul citatet, men naturligvis uden henvisning. Jeg har endda kontaktet min gode kollega, Carsten Madsen, der har skrevet doktorafhandling om Højholt, og han ved det desværre heller ikke.


Sådanne udsagn fra Højholts side, der lever sit helt eget liv og vandrer fra mund til mund, findes der naturligvis en del af, men dette er nu alligevel af særlig interesse, fordi det får så stor betydning for dansk litteratur efter Hesselholdts bog Hovedstolen i 1998.

Er der nogen, der ved noget?

Kommentarer

Anonym sagde…
– og hvordan ved man, når man støder ind i citatet for vist nok første gang, at det er første gang... jeg har prøvet at google det og man kan jo sige, at det ikke er et citat, der vandrer, meningen er klar, heldigvis (eller desværre?).
10. oktober 2007 kl. 19.07
Pia Juul sagde…
Det her er simpelt hen for interessant. Jeg ved at jeg hørte om Hovedstolen og Højholt fra Søren Ulrik Thomsen engang ... Men nu vil jeg se om ikke jeg kan finde ud af hvordan det er kommet i omløb. For tiden er jeg mest optaget af, at det er noget sludder. Hvordan kan man definere/udskille hovedstolen når det gælder en person? Skulle det være barndommen? "Det private" ? - og hvad er så lige det .. etc.
Nå, men nu vil jeg så hellere interessere mig for om Højholt overhovedet har sagt det ...
Mvh Pia Juul
11. oktober 2007 kl. 16.35
Pia Juul sagde…
Tak for hilsnen til gæssene. Jeg har talt m SUT, men det har du vist også? Så der ender sporet ... Eller det spor jeg selv kan følge i al fald.
Mvh Pia
18. oktober 2007 kl. 15.26
Anonym sagde…
vil du ikke lige maile til mig?
piajuul[snabela]mail.dk
23. oktober 2007 kl. 08.14
Anonym sagde…
Hej Stefan.I næste nummer af Synsvinkler, dvs. nr 36, som udkommer på danskstudiet, SDU, Odense, tror jeg faktisk, vi har svaret. Vi har et optryk af et brev fra Højholt selv, hvor han skriver, hvor han mener, det kommer fra. Det er første gang sagt i radioen og siden brugte han det i Stenvaskeriet. Og så var det noget med hans svigermor.... Mange hilsner fra Susanne
25. oktober 2007 kl. 08.44
Webmercial sagde…
Det udsagn, om det nogensinde er blevet sagt eller ej, har forhindret rigtig mange historier i at blive fortalt. Tror jeg. Det er et romandræber-citat.
10. juni 2009 kl. 17.51
Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...
Send en kommentar
Læs mere

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...
45 kommentarer
Læs mere

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...
42 kommentarer
Læs mere