Jeg har næsten lige fået Rune Christiansens bog Utelatelsen ind ad døren og vil gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på et fantastisk, men relativt uopdaget forfatterskab fra Norge. Christiansen har efterhånden en del bøger bag sig, mestendels digtsamlinger, men også nogle romaner. I Utelatelsen eksperimenterer Christiansen en del med formen. Teksterne har ikke et knæk, som digte normalt har det, og man kan formentlig heller ikke tale om vers i gængs forstand. Professor Arne Melberg ville sikkert tale om interferensen mellem prosa og digt, jf. denne artikel , og om en prosaisering af det lyriske udtryk. Linjerne er ligesom punkterede af ellipser, ja udeladelser. Men en interessant lille og eksklusiv bog af en forfatter, der ligesom er for international til kun at blive læst på norsk, men måske også for norsk til at få et internationalt gennembrud, hvorfor kritikerne måske indtil videre har haft en vis berøringsangst. Man burde uden videre lave et udvalg og oversætte til da...

Jeg anmelder den nye digtsamling af Henrik Nordbrandt på Sentura . Den er god, ingen tvivl om det. Men det undrer mig, at forlaget ikke har læst ordentlig korrektur på bogen. Jeg fandt en 4-5 fejl af varierende art, fra manglende stort bogstav efter punktum til almindelige stavefejl, og det er en del for en bog med så forholdsvis lidt tekst. Værre endnu er det, at man kan komme i tvivl visse steder i bogen, om den og den sætning nu også er intenderet. Fx når de allerførste vers lyder sådan her: Jeg ville så gerne skrive et digt må være den uskrevne linje som alverdens digte begynder med. Enten mangler der noget, eller også eksperimenterer Nordbrandt lige rigeligt med enjambementet, således at man kan læse "et digt" som tilhørende to sætninger på een gang - både "Jeg ville så gerne skrive et digt" og "et digt/ må være den uskrevne linje/ som alverdens digte begynder med." Man kan sagtens argumentere for, at det er med vilje, dvs. at Nordbrandt ligesom lade...

Bruno Svindborg der arbejder på det Kongelige Bibliotek, har været i gang med at lægge en del af Per Højholts manuskripter ud på nettet. Det er blevet til dette fantastiske site, som alle Højholt-fans bør kende til.

Simon Grotrian sendte mig et eksemplar af bogen Svane tåre tåre le , som er opstået ud fra et samarbejdet med kunstneren Leif Dræby og udgivet på eget forlag i forbindelse med Midtjyllands Avis' 150 års jubilæum. Dræby lavede også omslaget til Grotrians seneste bog på Borgen Tyve sorte kinder . Normalt holder Dræby sig til ansigtsportrættet, men har i dette tilfælde gjort en undtagelse. Det fungerer vældig fint, synes jeg. Man kan bl.a. læse dette digt. Pulsen blev havskum og skyerne hvælvet det regner på øjnene alt, hvad du synes om mig er et hjerte skriv ikke dét digt som du lige har læst. Man kan læse mere om Dræby her og her og om bogen her.