Erfaringer med tykke, svære bøger

Jeg har et ambivalent forhold til det at læse de her tykke, fantastisk svære klassikere, såsom Mason & Dixon, Ulysses, Beckett i særdeleshed og i den lidt blødere ende Absalom, Absalom! m.fl. På den ene side får man en fantastisk læseoplevelse, men på den anden så er oplevelsen ikke forankret i selve bogens tekst, i stedet er det, man husker bedst, efter læsningen, de rammer, som der var omkring bogen, fx om man læste bogen i en bestemt periode af ens liv, om man læste den i et sommerhus etc. Måske skyldes det, at jeg er lyrisk stemt? Måske det faktum, at jeg er for dum til at læse bøgerne? Måske for basalt uinteresseret? Men det kunne måske også være, at bøgerne rent faktisk udstøder sin læser. Man bliver ganske enkelt forkastet. Det giver til gengæld en helt bestemt oplevelse, især når man endelig har pløjet sig igennem bogen. Ahhhh. Forløsning igen, ingen modstand. Der er tale om en temmelig sej måde at kommunikere på, hvis det da overhovedet er kommunikation! Op ad bakke, det rene marathonløb, eller hvad man nu kan finde at sammenligne med (helst inden for sportsmetaforikken). Omvendt så står bøgerne der jo, lige deroppe, de findes på mirakuløs vis. Man kan bare pille dem ned fra reolen og gå i gang. Men det kræver dæleme et tilløb af de store, ja træning, hvis man vil i mål. Så findes der jo også tykke, vanskelige, men alligevel forholdsvis letlæselige bøger, fx Perecs Livet - en brugsanvisning, Thomas Manns Buddenbrooks osv. De nærmer sig mere det her sug, som fortællingen også kan være, hvor man helt forsvinder i bogen, fx når man som dreng læser Ringenes herre. Her udstødes man slet ikke, snarere omvendt: Man opsuges, forbrændes som læser. Måske ikke lige den oplevelse, man søger som forholdsvis trænet læser, men det kan være godt at minde sig selv om, at den stadigvæk findes, selvom man sidder og fedter med blækket i de ulæselige bøger.

Men hatten af for den, der skriver en bog, som ingen tør at hive ned fra reolen. Der står den og lyser, monsteret over dem alle, Finnegans Wake, parat til at voldtage alle ører med ordspil på ordspil.