Morgendigte skal skrives om morgenen næsten før du står op eller i det her tilfælde imens du står op og ser hvordan dagen gryr som på en anden planet: Hvilken ekspedition er det lige du har været med på? Hvorfor er du landet her? Er der liv andre steder end på det her værelse? Du finder dit tøj i kufferten du tager det på men det føles ikke som dit. Alligevel fortsætter du ud i lyset.

På den ene side er der mig og mine drømme mine hovedbrud angående hvilken jakke der kunne være lækker at gå i til efteråret om Arthur nu klarer sit nye job godt hvordan jeg taber mig, så jeg ikke føler mig så forbandet dum og fed i de her bukser om hvad prisen på el er lige nu at sænke mit forbrug af rådne reels. På den anden findes temperaturstigningerne plastikbjergene, Palæstina, Sudan, Putin, nej ikke engang Putin eller Palæstina, men Grønland gletschere, Golfstrømmen, havet der æder os tipping points, den usynlige katastrofe i vejret den vejrudsigt som ingen kan lave eller forudsige men som jeg må forsøge at leve i og med alligevel. Men findes der mon stadig en tredje side hvor jeg ikke skal trække vejret i mit kød hvor verden åbner sig for at blive levet frit og fra nu af,  som om tiden stadig kunne tilhøre mig og ikke alle de andre?  Bliv i besværet javel men besværet er en besværgelse en fortrængning af fremtiden og fortiden uanset om du spiser kød eller ej. Besværet e...

Det er det samme  solsorten siger som her  det konstante forsøg på at finde en form for livsomkvæd at koge det hele ned til en trille der intet betyder men som slås og siger alt for endeligt at lade hele lortet  tale for sig selv. 

Jeg nærer stor ømhed for mændene om mandagen deres spillestile og dybe drøn  deres suk og stønnen deres dybt ulovlige server. For ingen spiller på samme måde de er alle faldet til og umiskendelige sig selv hver især for enden af bordet. 🏓

Som en sommer At mærke dråben briste i øret Efter badeturen Der sprænges

Poesi handler ikke om At skrive små finurlige digte Heller ikke om at udtrykke identitet Det handler om at snitte i livet Skære sin væren til med ord Snitte livet Poesi “betyder” ikke noget Poesi ER Det er enten eller Ikke fordi eller måske Ikke ord, men granit Det handler om.