Jeg betyder ja ja ja ja men nej er mennesket som salt på sprogets rand.

-->(udvidet version af artiklen med samme navn fra Dansk Noter 3, sept. 2015, s. 10-17. Temanummer om "Vendingen mod verden") ”Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om/ det var tider, hvor intet skulle begrænse os./ Hver gang jeg ikke distraherer mig selv med ligegyldige gøremål/ tænker jeg på apokalypsen/ hver gang nogen udtrykker håb for det bestående/ får jeg det fysisk dårligt./ Lad os sætte os her i skumringen og vente på/ at revolutionen griber os.” (Ørntoft 2014, s. 11)                                                       Theis Ørntoft: Digte 2014 Indledning Det er i sandhed forvirrede tider, som det her skal handle om. Men at forsøge at skabe sig et overblik eller blot et perspektiv i sin samti...

JEG PLØKKER JER I VERSEFODEN HVIS I FORSTÅR MIN VERDEN DER IKKE HANDLER OM ANDET END NOSSER.

Da jeg som barn slentrede hen over muldmarkerne i Vrigsted, tænkte jeg ikke så meget på at jorden en dag kunne gå under. Jeg skænkede det ganske simpelt ikke en tanke at tiden fandtes som andet end det uendelige rum, den allerede i forvejen var. Man kunne fra markerne omkring det hvide vandtårn, og hvis man ellers var en heldig kartoffel, se hele vejen til Lillebæltsbroen. Pylonerne derude lod sig skimte som spidse syler mod det blå rum. Verden var endeløs. Det samme var fantasien, og en nat drømte jeg, at broen i et voldsomt uvejr brød sammen, og at vi alle sammen styrtede i den store sorte gryde: Mor, Far, Ralf, Buller, Trille og så mig selv. Det er ikke meningen, at broer skal styrte sammen. De skal holde sammen på tingene. Et landskab bløder ikke. Holde sammen på verden. Da man byggede broen ved Golden Gate, må man have tænkt noget tilsvarende. Det var efter det store jordskælv i 1906. Verden var allerede gået under een gang og alle på randen af endnu en krig, men alligevel byggede...

Mit had/kærlighedsforhold til Facebook er enormt. Så diskuterer de en eller anden Søren Villemoes og jeg som ikke engang ved hvem fanden han er (burde jeg det?) eller ikke kender et klap til Bolsjefabrikken, (er det måske en pendant til Bon Bon land?) står undrende på sidelinjen og ser mine helte kvaje sig som de utilstrækkelige mennesker, de også er når de ikke skriver digte, litteraturkritik eller på andre måder forsøger at hæve sig op over den fladpandede virkelighed. Mit had/kærlighedsforhold til Facebook er enormt. Jeg beundrer allermest de folk, der har en profil, men som ikke rigtigt benytter sig af den; de som holder igen og så alligevel ikke, for er det ikke fejt, krysteragtigt, de investerer jo ikke noget i det rum som er os andre. Blotter sig ikke og umenneskeligt er det ord, der umiddelbart falder mig, men tænk sig at mediet er mere menneskeligt end mennesket: Den eneste ven du rigtigt har, når alle andre svigter, er Facebook. Mit had/kærlighedsforhold ...

Så endte jeg alligevel nede med burgeren på Pappys til kun 5$ plus tax og derefter ud i vejret med Ming og mange af de andre faderkomplekser i shorts og på skateboard. Nu fniser Freud i mit fjernsyn, at 5$ plus tax ikke er alverden for et måltid på denne kladde af jorden hvor kapitalismen sender sin undergang på alle panamakanaler.

På et tidspunkt bliver jeg jo nødt til at forlade denne bygning og åhhh, bevæge mig på mine bevægede ben ned til Telegraph eller Bancroft eller et andet sted med frokost, men sagen er den at jeg trænger til rugbrød, rugbrød, rugbrød og ikke andet og ikke disse burgers eller pizzas eller shawarmas eller anden ding dong fra kampanilen, kun RUGBRØD indtil tarmene endeligt giver slip og lader mig synke den sidste nadver helt ned til mavesåret fra i fjor.

er formentlig ikke noget medfødt, men måske en form for dannelse, der hænger ved, når bøgerne klasker sammen og der kun er læberne tilbage

...bliver måske af nogle i diskussionens hede opfattet som overlegen, som om man ikke investerer noget i diskussionen, men blot afprøver positioner for at kende deres værdi, for at udforske og afprøve dem, men aldrig indtage dem...

Da Sune ligesom gjorde det klart/ for sig selv og på en måde for mig/ at jeg jo anså undervisningen som et fælles anliggende/ undervisere og studerende imellem/og at det handler om/ at vi sammen skal flytte os et sted hen/ i løbet af semestret, opnå ny, mere, bedre viden/ at vi går udforskende til værks/ men at eksamen fanme ikke helliger noget som helst middel/ at eksamen og værk ikke findes/ at midlet er alt og teksten herinde en tekst/ til for at blive læst og læst på ny....

Der er så mange misforståelser der skyldes min tentative natur som nu dengang Pia troede at det var hendes forhold til Lars som jeg kritiserede, imens det i virkeligheden var et forsøg på at gå ind i en kritik af den tankegang at vi altid gud fucke mig skal udvikle os som mennesker, at vi skal flytte os, videre at det gør ondt, hvis vi ikke har et mål et plot, en fortælling, en plan, et håb etc for hvad hvis den tankegang i sig selv er en form for religion eller reminiscens af ungdomsoprørets blah blah blah lort som jeg ikke længere køber?

Malene Sandgaard er ikke bleg for at indrømme det Blæremanden er ikke bleg for at slå til Yahya Hassan er ikke bleg for at udtale sig om dansk politik Jeg er ikke bleg for at tage sol Jeg er ikke bleg for at diskutere islam Christiane er ikke bleg for at indrømme fordelen ved solens D-vitaminer Han er ikke bleg for at bænke en spiller John Nettles er helt vild med opera og ikke bleg for at anbefale Madame Butterfly Man skal ikke være bleg for at blive journalist Ian Marko Fog er ikke bleg for at udråbe danskerne som store favoritter til at snuppe en overkommelig sejr over Rusland Jokeren var ikke bleg for at indrømme, at han netop havde taget en streg kokain Krystian Jensen var ikke bleg for at tage de nødvendige knubs, da Korsør Slagelses tophold skulle kæmpe sig tilbage i hjemmekampen Professor og overlæge Niels Høiby er ikke bleg for at sammenligne sundhedsvæsenets ledelse med den i 'Der Untergangs' ubåd Bodil Koch var ikke bleg for at tale autoriteterne imod D...